Lucasfilm forhandler angiveligt med Hayden Christensen om et Star Wars-comeback.

Han spillede Anakin Skywalker, der forvandlede sig til Darth Vader i George Lucas’ prequel-trilogi.

Nu rygtes Hayden Christensen til et opsigtsvækkende comeback i Disney Plus-serien om Obi-Wan Kenobi, der igen spilles af Ewan McGregor, som var mentor for Christensens karakter i prequel-filmene.

Det vides ikke, hvor stor rollen til Hayden Christensen vil være i Star Wars-serien, der udspiller sig efter handlingen i “Revenge of the Sith”.

Lucasfilm vil angiveligt afsløre Hayden Christensens comeback under Star Wars Celebration i slutningen af august, hvor det også er planen, at man vil bekræfte Rosario Dawson som Ashoka Tano i “The Mandalorian”, skriver LRM Online.

Tidligere er også Jar Jar Binks blevet rygtet til en optræden i Obi-Wan-serien, men det var før, at man fyrede seriens manuskriptforfatter, som blev erstattet af Joby Harold, mens “The Mandalorian”-instruktør Deborah Chow endnu er tilknyttet som instruktør

Læs også ‘Skægt Star Wars-rygte: Jar Jar Binks gør comeback i Disney Plus-serie‘.

Obi-Wan Kenobi-serien får premiere i 2022 på Disney Plus.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 BlackJesus 4 år siden

Jeg snakker om Hayden generelt som en skuespiller. Kig på hans CV. Han havde lavet masser af børnetv og derfor var lidt kendt og havde gode kontakter. Om han gjorde det godt eller skidt i Star Wars må i dømme på, men som skuespiller fortæller hans cv alt.

Tror det var Jumper der var hans sidste store titel, som var et kæmpe flop i forhold til hypen.
Gravatar

#12 Gorman 4 år siden

#10 enig +++
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#13 SublimeKen 4 år siden

Ærligt så synes jeg at Hayden er en udemærket skuespiller når han bliver givet det rette materiale som i Shattered Glass. Men jeg syntes bestemt ikke han var god som Anakin. Ikke nok med at materialet var lort, han spillede den også elendigt. Der er eksempler på gode skuespillere der kan redde en elendigt skrevet rolle og der er eksempler på elendige skuespillere der bliver reddet af en godt skrevet rolle. Hayden Christensen som Anakin Skywalker passer ikke på nogen af de eksempler. Men vil gerne medgive at han spillede bedre i 3'eren end i 2'eren, men ikke nok til at jeg blev overbevist og så ham som Anakin Skywalker.

Skriv ny kommentar: