Lucasfilm forhandler angiveligt med Hayden Christensen om et Star Wars-comeback.

Han spillede Anakin Skywalker, der forvandlede sig til Darth Vader i George Lucas’ prequel-trilogi.

Nu rygtes Hayden Christensen til et opsigtsvækkende comeback i Disney Plus-serien om Obi-Wan Kenobi, der igen spilles af Ewan McGregor, som var mentor for Christensens karakter i prequel-filmene.

Det vides ikke, hvor stor rollen til Hayden Christensen vil være i Star Wars-serien, der udspiller sig efter handlingen i “Revenge of the Sith”.

Lucasfilm vil angiveligt afsløre Hayden Christensens comeback under Star Wars Celebration i slutningen af august, hvor det også er planen, at man vil bekræfte Rosario Dawson som Ashoka Tano i “The Mandalorian”, skriver LRM Online.

Tidligere er også Jar Jar Binks blevet rygtet til en optræden i Obi-Wan-serien, men det var før, at man fyrede seriens manuskriptforfatter, som blev erstattet af Joby Harold, mens “The Mandalorian”-instruktør Deborah Chow endnu er tilknyttet som instruktør

Læs også ‘Skægt Star Wars-rygte: Jar Jar Binks gør comeback i Disney Plus-serie‘.

Obi-Wan Kenobi-serien får premiere i 2022 på Disney Plus.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#1 Johnny42 4 år siden

Jeg vil faktisk ikke have noget imod ham vender tilbage. Men forhåbentlig bliver det som flashbacks til klonkrigen, og ikke hvor de skal mødes endnu endnu engang i kamp.
Gravatar

#2 Blandet Landhandel 4 år siden

Hellere Jar Jar så
Gravatar

#3 Mari54q8 4 år siden

Hayden gjorde det fantastisk som Anakin.
Ingen andre end ham kunne have gjort det.
Gravatar

#4 BlackJesus 4 år siden

fantastisk? Han var en elendig skuespiller!
Gravatar

#5 Mads47 4 år siden

Jeg velkommer ham tilbage med kyshånd, var skuffet over han ikke var fysisk var med i ep.9. Han er ikke en dårlige skuespiller, men hans præsentation i pre-quels har også meget at gøre med Lucas ikke er god skuespils instruktør. Dertil vil dialogen også få et løft.

Hvis han optræder, så vil det helt sikkert være i et flashback mellem ham og Obi-wan. Dette er en serie jeg har ventet længe på.
Gravatar

#6 Johnny42 4 år siden

#5 For mig gav det mest mening at det var Luke og Leia som Rey så, da det var de eneste af jedierne hun havde en relation til, mens det var fint nok at man hørte Anakins stemme.
Gravatar

#7 Mads47 4 år siden

#6 Ja det giver mening at det var dem hun så i epilogen. Men jeg havde håbet på at Anakin "fysisk" optrådte i kampen mod Palpatine.
Gravatar

#8 SublimeKen 4 år siden

#3

Har svært ved at forestille mig at den erklæring ikke er sarkastisk.
Gravatar

#9 Reborn Sith 4 år siden

#4 Kan du uddybe?
It's all good man. Saul Goodman
Gravatar

#10 Mari54q8 4 år siden

Jeg er med på at dialogen i SW 2 ikke var så godt skrevet men at det skal gå ud over Hayden er ikke fair. I Episode 3 gjorden han det fantastisk. Min mening.

Skriv ny kommentar: