Den svenske skuespiller Stellan Skarsgård skal spille en rolle i Marvel Studios’ “Thor”.
Filmen er omgærdet af en stor del hemmelighedskræmmeri, og Skarsgård må ikke afsløre, hvilken rolle der er tale om.
”De ville have mig til at tage rollen, uden at jeg havde læst manuskriptet. Det nægtede jeg. Derefter sendte de mig en fil, der var så kodet, at jeg kun kunne udskrive ét eksemplar,” fortæller skuespilleren, der bl.a. har medvirket i “Breaking the Waves”, “Pirates of the Caribbean: Ved verdens ende” og “Engle & dæmoner”.
Tidligere var Stellan Skarsgårds søn, Alexander Skarsgård, på tale til hovedrollen som tordenguden Thor, men den rolle endte med at gå til Chris Hemsworth (“Star Trek”).
I filmen medvirker også Tom Hiddleston som skurken Loke, Brian Blessed som Odin og Natalie Portman som en sygeplejerske, der bliver tordengudens første kærlighed.
Kenneth Branagh står bag kameraet på filmen, der forventes at svinge Mjølner i biograferne i sommeren 2011.
Se også: Marvel har fundet deres Thor.
#1 Ericmase 15 år siden
#2 Kram 15 år siden
If winning isn't everything, why do they keep score?
#3 filmz-Utyske 15 år siden