Hos SpielbergFilms har de fornyligt haft et interview med Steven Spielberg om de fleste af hans kommende projekter, hvor instruktøren kunne kaste lidt lys over, hvad vi har i vente fra hans hånd, og hvornår.

Det måske største spørgsmål, er hvad der sker med den lovede “Indiana Jones IV”, hvortil Spielberg svarer: ”George og jeg har lovet den i mange år nu, men jeg gør alt hvad jeg kan for at holde mit løfte. Jeg vil blot sikre mig, at fansene får den bedste ‘Indiana Jones’ der kan laves, og indtil jeg kan forsikre mig selv, at jeg i det mindste prøver at lave den bedste ‘Indiana Jones’ film nogensinde, vil udviklingsprocessen fortsætte. Processen med at udvikle manuskriptet vil fortsætte, og fortsætter lige nu med David Koepp, som er i gang med at skrive manuskriptet,” fortæller Spielberg, hvorfor man kan antage, at projektet ikke helt er klart til at starte i år.

Omkring Spielbergs andet projekt, “Lincoln”, fortæller han: ”Det er levedygtigt. Manuskriptet bliver skrevet, og forhåbentlig engang i september/oktober 2007 vil jeg have en chance for at starte det. Jeg kan ikke garantere det, det er blot, igen, som ‘Indy 4’, at manuskriptet er under udarbejdelse.” Spielberg kan endvidere heller ikke sige hvilket af de to projekter, der bliver lavet først.

Omkring Michael Bays “Transformers”, som Spielberg er producer på, fortæller han at de optagelser han har set er fantastiske. ”Jeg har ikke set noget effektarbejde endnu. Jeg har kun set scener med karakterer og en masse action […] og det er helt utroligt hvad Michael Bay gør med kameraet, og præstationerne.”

Han kommer også ind på det “ormehulsprojekt” det tidligere er kommet frem, han er i gang med: ”Den hedder ‘Interstellar’. Det er navnet. […] Det var et koncept, der overvældede mig…”

Det fulde interview kan læses hos SpielbergFilms, hvor instruktøren bl.a. også kommer ind på hvorfor han aldrig kunne finde på at instruere “Engle og Dæmoner”



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 Riqon 18 år siden

"(...) hvorfor man kan antage, at projektet ikke helt er klart til at starte i år."

Déja vu! :-S
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#2 SpielbergFreak 18 år siden

Jeg har ikke rigtigt noget at sige til alt dette, vi har jo hørt det meste før. Måtte bare lige smide en post ind, det høre ligesom med, når man har valgt det brugernavn, jeg nu engang har:-)
Gravatar

#3 dragelarve 18 år siden

Mums! Interstellar lyder da som en rigtig dejlig Spielberg fomular. Glæder mig som en laks!
Gravatar

#4 gi-jones 18 år siden

Det er lidt skidt, at det slet ikke ser ud til at der er noget om hjørnet fra Spielbergs hånd. Det ligger da vist alt sammen et godt stykke ude i fremtiden.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#5 filmz-mikl 18 år siden

Interstellar lyder meget som det gamle spil "The Dig" som Spielberg var med til at udvikle og som oprindeligt skulle have været en film:
http://en.wikipedia.org/wiki/The_Dig

Det blev dog lavet til et spil fordi filmen ville være blevet for dyr. Det bliver der forhåbentlig lavet om på nu. Jeg glæder mig!

The Dig er i øvrigt et af de bedste og mest originale adventure-spil der nogensinde er lavet, IMØ.
Gravatar

#6 NightHawk 18 år siden

Som jeg også har sagt tidligere, så tror jeg bare ikke på at "Indy 4" nogensinde blir lavet. Med de ting der står for døren hos Spielberg lyder det hverken, som han jo selv siger, at det blir i år og det ser det faktisk heller ikke ud til, at det blir næste år.

Og sådan kan han jo blive ved. Nu har det manuskript snart været omskrevet 117 gange og det eneste man høre fra Spielberg og Lucas er løst small talk.

Tiden går og klokken slår og Harrison Ford er på vej mod de 70. Mon ikke bare de sku' droppe det projekt og la' Indy hvile i fred med sin allerede fremragende trilogi.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#7 Riqon 18 år siden

#6 Lucasarts kan evt. hoste op med et nyt computerspil, som Ford kunne lægge stemme til. Ville egentlig være fint med mig. :)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#8 elwood 18 år siden

#7 de er igang med et nyt Indiana Jones spil, men jeg tror ikke Harrions Ford lægger stemme til, Jeg tror snare det bliver Doug Lee, som lagde steme til Fate of Atlantis spilet ahh det var tider herligt spil.

Indiana Jones
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"

Skriv ny kommentar: