Hele 15 norske biograffilm har fået tilegnet sig filmstøtte fra Norsk Filminstitutt og vil blive indspillet i løbet af sommeren og efteråret. De unge norske stjerneskuespillere Ane Dahl Torp, Pia Tjelta, Aksel Hennie og Nicolai Cleve Broch, samt danske Dejan Cukic, vil alle have en rolle i mindst én af de kommende film.

Titlerne går indtil videre under navnene “Lønsj”, “Den siste revejakta”, “De usynlige”, “De gales hus”, “Ulvenatten”, “Pax”, “Lange flate ballær 2 – I kongens klær”, “Kurt blir grusom”, “Husker du våre drømmer”, “Mannen som elsket Yngve”, “S.O.S. – Svartskjær fyr”, “Falne engler”, samt det tidligere annoncerede gyserprojekt “Rovdyr”.

Filmene vil blive instrueret af nogle af Norges mest populære instruktører, deriblandt Erik Poppe, Eva Isaksen, Kjell Sundvall og Harald Zwart.

Desuden er der givet støtte til en filmatisering af Jostein Gaarders filosofiske bestseller “I et spejl i en gåde”, der skal instrueres af danske Jesper W. Nielsen. Filmen har fået et budget på 21 mio. norske kroner.

Filmene vil alle få premiere i Norge i løbet af 2008 og 2009. Om nogle af filmene kommer til at have premiere i Danmark vides endnu ikke.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 mr gaijin 17 år siden

Bliver Kurt grusom? Det lyder ikke rart.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#2 HonoDelLoce 17 år siden

Nu er jeg ikke så stærk i norsk, men jeg hægtede mig ret så stærkt ved Lange Flade Baller 2 :P og betyder det, at der er en Lange Flade Baller 1 ? :D
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!

Skriv ny kommentar: