Den store københavnske filmfestival for dokumentarfilm – CPH:DOX – lukker i dag med manér. For måske bor du ikke i København eller havde tid til at se alle de mange film. Men de undskyldninger gælder ikke længere, hvis du vil se en god DOX-film. Fire af årets festivalfilm kan du fra midnat streame i 48 timer ganske gratis!

Se også: 21 år med Quentin Tarantino dokumenteres i ny film

Således kan du fra midnat og frem til tirsdag kl. 23.59 på cphdox.dk streame “The Mind of Mark DeFriest”, der handler om Mark DeFriest, der har siddet i fængsel stort set hele sit voksne liv. Eller måske vil du hellere se “Human”, der er verdens største selvportræt af selve menneskeheden lavet af den franske mesterfotograf Yann Arthus-Bertrand.

Der er også mulighed for noget mere filosofisk i “In Limbo”, der undersøger om internettet har en sjæl. Endelig kan du følge en gruppe undergrundskunstnere, der kom frem i kølvandet på det arabiske forår i “Yallah! Underground”.

Du kan se en samlet trailer for de fire film her:

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: