Apple TV+ fortsætter med at opruste – køber “A Christmas Carol” med Will Ferrell og Ryan Reynolds.
I sidste måned kom det frem, at Will Ferrell og Ryan Reynolds medvirker i en musical-udgave af Charles Dickens-klassikeren “Et juleeventyr”.
Flere Hollywood-selskaber har angiveligt budt på projektet, men det er altså streaming-tjenesten fra Apple, der har vundet budkrigen, skriver The Hollywood Reporter.
Apple TV+ lanceres d. 1. november – udelukkende med originalt indhold.
Det er “Daddy’s Home”-makkerparret Sean Anders og John Morris, som skriver og instruerer filmen.
Læs også ‘Apple TV+ bliver den billigste streamingtjeneste – her er indholdet‘.