Han var egentlig dømt ude som DC-instruktør. “Gotham City Sirens” blev droppet – derfor lignede “Suicide Squad”-instruktør David Ayer også en færdig mand hos DC Films. Men nu teaser han et muligt comeback.

Se også: DC Films dropper David Ayers “Gotham City Sirens”

David Ayer har på Twitter delt et billede af Margot Robbie og Jared Leto i rollerne som Harley Quinn og Jokeren, som de også var det i netop Ayers “Suicide Squad”.

Billedet, der ikke er ledsaget af nogen tekst, er stærkt inspireret af Alex Ross’ billede “Tango With Evil”, som du kan se tilknyttet denne artikel.

Delingen af billedet har straks sat gang i spekulationerne om en mulig tilbagevenden til DCEU for David Ayer.

For efter “Suicide Squad 2”, der instrueres af Gavin O’Connor, så følger “Harley Quinn & Joker”, der endnu ikke er udstyret med en instruktør. Måske er valget faldet på David Ayer.

Crazy, Stupid, Love”-makkerparret Glenn Ficarra og John Requa regnes dog fortsat som favoritter til at instruere.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: