Synopsis til Zack Snyders “Justice League” afslører afgørende forskel fra Joss Whedons version.

Den 18. marts får Zack Snyders version af “Justice League” endelig premiere på HBO Max.

Det sker efter et årelangt pres fra fans, der har krævet, at Snyder fik lov til at virkeliggøre sin vision.

Men hvad er så forskellen på The Snyder Cut og Joss Whedons version af “Justice League”?

Den nye synopsis afslører i hvert fald en væsentlig forskel på skurkesiden, hvor DeSaad og Darkseid nu supplerer Steppenwolf, der var den enlige skurk i Whedons version fra 2017.

Læs også: Zack Snyder lover ny skurk i “Justice League” – skuespiller står frem

Den nye synopsis lyder som følger i sin fulde længde:

“I Zack Snyder’s Justice League er Bruce Wayne/Batman (Ben Affleck) fast besluttet på, at Supermans (Henry Cavill) ultimative offer ikke skal være forgæves, så han allierer sig med Diana Prince/Wonder Woman (Gal Gadot) for at rekruttere et hold af superhelte til at bekæmpe en ny og faretruende gruppe fjender. Opgaven viser sig dog at være vanskeligere, end Bruce forestillede sig, eftersom hver af de nye rekrutter først skal have ryddet fortidens dæmoner af vejen, før de kan bekæmpe den fælles fjende. Den nye samling af helte består af Batman, Wonder Woman, Aquaman (Jason Momoa), Cyborg (Ray Fisher) og The Flash (Ezra Miller), men spørgsmålet er, om det allerede er for sent for dem at redde planeten fra Steppenwolf, DeSaad og Darkseid?”

Zack Snyders “Justice League” får premiere på HBO Nordic den 18. marts.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: