WorstPreviews har fået opdateret deres billedgalleri fra den ventede “Southland Tales” med syv nye billeder fra Richard Kellys længe forsinkede filmprojekt, der har Dwayne Johnson, Sarah Michelle Gellar og Seann William Scott i hovedrollerne.
Det opdaterede galleri byder på de første billeder af Jon Lovitz, Cheri Oteri, Bai Ling og Mandy Moore, som troede, at hun ellers var blevet klippet ud af den endelige film.
“Southland Tales”, der både er skrevet og instrueret af Richard Kelly (“Donnie Darko”), er et futuristisk drama, der udspiller sig på den amerikanske uafhængighedsdag i Los Angeles i 2008, hvor landet er på kanten til et socialt, økonomisk og miljømæssigt sammenbrud.
Filmhelten Boxer Santaros (Johnson), der pludselig er blevet ramt af hukommelsestab, slår sig sammen med sin nye kæreste, pornodronningen Krysta Now (Gellar), om at skrive et manuskript om en kommende dommedag. Samtidig har en videnskabsmand opfundet en kompliceret maskine, der kan løse USA’s energikrise – men som muligvis også kan føre til ødelæggelsen af hele planeten.
Rollelisten byder desuden på navne som Justin Timberlake, Miranda Richardson, John Larroquette, Kevin Smith, Will Sasso og Wood Harris.
Filmens amerikansk premieredato er blevet sat til 9. november.
#11 NightHawk 17 år siden
En lynch forsamlingen er på vej mod Århus as we speak, hehe. ;)
Mht. de andre film du nævner, så kan vi sagtens blive enige om at Scoooby Doo var ganske forfærdelig på op til flere punkter, hvilket i sidste ende mere skyldes materialet/manuskriptet og instruktionen, end det gjorde med Gellars indsats, imo. At de andre så, inkl. en altid overgearet Matthew Lillard spiller ad helvedes til, hjælper så heller ikke på helhedsindtrykket.
I Scream 2 synes jeg ikke rigtig, at der er noget at vurdere hende på, da der jo blot er tale om en minimal gæsteoptræden som blond bimbo og senere offer.I I Know What You Did Last Summer, synes jeg hun spiller sin karakter, selv om den sagtens ku' ha været skrevet langt bedre, ganske godt som den snobbede rich girl, hvis liv i mere end en forstand går fra queen of the town og ned i rendestenen. Hendes karakter er mere interessant at følge, imo, end selve hovedpersonen. Filmen isoleret set fungere ok, indtil slutningen, som er noget juks. Ærgeligt, for det er ellers indtil da en glimrende slags i serien af nye teenslasher film, der udsprang fra Scream.
The Grudge glemte jeg sidst. Hendes præstation i den film, som jeg forøvrigt syntes er ganske vellykket, mener jeg også hører til blandt hendes bedste, ud over "The Return" og "Cruel Intentions". Syntes hun formår at skabe en særdeles uhyggelig stemning og spænding om hendes karakter med ganske få virkemidler, hvilket jeg var ret imponeret over.
Vdr. Richard Kelly, kan jeg kun være enig...CUT for pokker da... Cut! :)
#12 filmz-Is 17 år siden