Med en uges forsinkelse i forhold til USA fik vi i Danmark i den forgangne weekend premiere på “The Bourne Ultimatum”, der røg direkte ind på den danske førsteplads i biograferne.

Omsætningen var dog ikke helt i samme størrelsesorden, som nogle af sommerens andre store film har kunnet trække ud af biografgængerne herhjemme til deres premierer. Om det er fordi, folk venter med biografturen til en af de kommende uger – eller det blot er et udtryk for, at august er en mindre måned for omsætningen – vil vise sig de kommende uger.

“The Simpsons Movie” fortsatte det større fald, den startede på i sidste uge. “Harry Potter og Fønixordenen” klarede sig med nød og næppe foran “Kollegiet”, men disse vil formentlig bytte plads, hvis deres respektive omsætningsfald fortsætter de kommende uger.

“Min skøre familie Robinson” trækker ikke de store sale i Danmark og kan således ikke mønstre mere end ugens femteplads.

“This Is England” havde endvidere kun premiere i tre sale rundt om i landet og kunne derfor ikke hamle op med top 5-filmene rent omsætningsmæssigt. “This Is England” fik dog som en trøst weekendens andenstørste gennemsnit.

I den kommende weekend er der kun premiere på Ole Bornedals “Kærlighed på film”, og det bliver spændende, om den har, hvad der skal til for at slå “Bourne” af pinden.

Danske omsætningstal – uge 33/2007:[list]1: ”The Bourne Ultimatum”:
2.954.012 kr. omsat i denne weekend, premiere.
3.108.336 kr. omsat samlet i Danmark.
49 biografer med 60.286 kr. i gennemsnit.
2: ”The Simpsons Movie”:
1.528.197 kr. omsat i denne weekend, -54% i forhold til sidste weekend.
19.276.208 kr. omsat samlet i Danmark.
107 biografer med 14.282 kr. i gennemsnit.
3: ”Harry Potter og Fønixordenen”:
881.855 kr. omsat i denne weekend, -45% i forhold til sidste weekend.
46.725.305 kr. omsat samlet i Danmark.
79 biografer med 10.277 kr. i gennemsnit.
4: ”Kollegiet”:
771.777 kr. omsat i denne i weekend, -30% i forhold til sidste weekend.
2.714.575 kr. omsat samlet i Danmark.
59 biografer med 13.081 kr. i gennemsnit.
5: ”Min skøre familie Robinson”:
539.176 kr. omsat i denne weekend, -50% i forhold til sidste weekend.
2.095.621 kr. omsat samlet i Danmark.
51 biografer med 10.572 kr. i gennemsnit.[/list]Forrige | Næste



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Outbound Sith 17 år siden

Omsætningen var dog ikke i samme størrelsesorden, som nogen af sommerens andre store film har kunnet trække ud af biografgængerne herhjemme. Om det er fordi, folk venter med biografturen til en af de kommende uger - eller det blot er et udtryk for, at august er en mindre måned for omsætningen - vil vise sig de kommende uger.


Det kunn jo også være fordi, at den Bourne Ultimatum kun er oppe i halvt så mange sale somThe Simpsons Movie.

Hvis man ser på omsætningen pr. lærred, er den 4 gange så stor.
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#2 maniac 17 år siden

#1 det er sammenlignet med da de andre film havde premiere, ellers kan man jo ikke sammenligne når simpsons har kørt 2 uger i forvejen som du gør der.

"Harry Potter" havde f.eks. over det dobbelte i gennemsnit da den fik premiere.
Gravatar

#3 Outbound Sith 17 år siden

Okay, okay, så... :)
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#4 maniac 17 år siden

Men det kunne måske godt stå lidt tydeligere i nyheden, kan jeg godt se :)

Skriv ny kommentar: