Er Sylvester Stallone og resten af hans hold af lejesoldater på vej en tur til Kina i “The Expendables 2”? Imens intet endnu er sikkert, så kunne noget tyde på det.

Se også: ”Con Air”-instruktør kaster sig over “The Expendables 2″.

Filmselskabet Nu Image, der står bag “The Expendables 2”, har for tiden stor fokus på det voksende kinesiske marked, hvorfor de forsøger at få en aftale i hus med en kinesisk financier om at medfinansiere filmen.

Hvis aftalen kommer i hus, betyder det, at dele af “The Expendables 2” vil blive optaget i Kina, samt at Nu Image undgår noget kringlet kinesisk lovgivning vedr. importerede film, der vil gøre, at de kan få en større del af filmens profit i landet.

Muligheden for, at “The Expendables 2” bliver et stort hit i Kina, bliver ligeledes langt større, hvis Donnie Yen, den tidligere rygtede kinesiske actionstjerne, vælger at slutte sig til filmen, samtidig med at dens handling til dels finder sted i landet.

Se også: Jet Li vender ikke tilbage i “The Expendables 2″.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: