Paramount Pictures har hyret instruktøren Pierre Morel (“Taken”) til at stå bag den nye filmatisering af Frank Herberts science fiction-epos “Dune”, efter at instruktøren Peter Berg (“Hancock”) har forladt projektet.
Tidligere har bl.a. Neil Marshall (“Doomsday”) og Neill Blomkamp (“District 9”) været på tale til at sidde i instruktørstolen.
“Dune” blev første gang filmatiseret i 1984 af David Lynch og havde Kyle MacLachlan i hovedrollen. Filmen var ingen succes – hverken kritisk eller kommercielt. Desuden producerede Sci-Fi Channel i 2000 en mini-serie baseret på romanen.
Pierre Morel har planer om at lave en film, der er meget tro mod Frank Herberts bog.
Se også: Peter Berg om den nye stort opsatte “Dune”.
#1 Kram 14 år siden
If winning isn't everything, why do they keep score?
#2 filmz-Utyske 14 år siden
Selv synes jeg at udgaven fra 84 er god, men at mini-serien var noget frygteligt bras, så jeg håber at denne kommer til at gå op i en højere enhed. :)
#3 The-new-meister 14 år siden
#4 inflector 14 år siden
Jeg krydser fingre for et godt resultat.
#5 filmz-Utyske 14 år siden
En serie, jeg synes de første tre bøger er de bedste, derefter virker det lidt som om at Frank Herbert har taget lidt for meget syre.
#6 Rasmus064 14 år siden
Hvordan kan du sige at mini-serien fra 2000 var noget bras, har du overhoved læst bogen?
Har aldrig set en beder filmatisering af en bog end den serie.
#7 filmz-Utyske 14 år siden
Det er ganske nemt, jeg siger at det er bras, fordi jeg mener det er bras og ja, jeg har læst de første fire bøger i serien.
Historien fejler intet, hvilket jo nok er grunden til at vi er i gang med tredje filmatisering af den, men mini-serien er plaget af dårlige skuespillere, elendige effekter og ikke mindst bunkevis af fejl, hvor den største er, at Jessica Atreides skifter mellem at være gravid og ikke gravid, mange gange i løbet af serien.
Givet, den er mere tro mod bogen end filmen fra 84, men mere tro gør den bestemt ikke til en bedre filmatisering, når alt andet fejler. "Children of Dune" er bedre, men den er i bedste fald middelmådig og ikke en komplet katastrofe, som "Dune" er.
#8 filmz-ab 14 år siden
#9 The Insider 14 år siden
#10 Baby Strong 14 år siden