Quentin Tarantino er i fuld gang med at optage “The Hateful Eight”, sin næste hyldest til de såkaldte spaghettiwesterns efter succesen med “Django Unchained”. Ifølge Tarantino selv er “Den gode, den onde og den grusomme” fra 1966 den bedste af slagsen.
Se også: Scorsese og Tarantino redder den analoge film
Rigeligt med blod og mytisk indhold karakteriserer den italienske kultgenre, der havde sin storhedstid i 1960’erne. Sergio Leones klassiker med Clint Eastwood i hovedrollen topper Quentin Tarantinos netop offentliggjorte topliste over de 20 bedste spaghettiwesterns nogensinde.
Du kan se den fulde liste her:
1. “Den gode, den onde og den grusomme” (Sergio Leone, 1966)
2. “Hævn for dollars” (Sergio Leone, 1965)
3. “Django” (Sergio Corbucci, 1966)
4. “The Mercenary” (Sergio Corbucci, 1968)
5. “Once Upon a Time in the West” (Sergio Leone, 1968)
6. “En nævefuld dollars” (Sergio Leone, 1964)
7. “Day of Anger” (Tonino Valerii, 1967)
8. “Death Rides a Horse” (Giulio Petroni, 1967)
9. “Navajo Joe” (Sergio Corbucci,1966)
10. “The Return of Ringo” (Duccio Tessar, 1965)
11. “The Big Gundown” (Sergio Sollima, 1966)
12. “A Pistol for Ringo” (Duccio Tessari, 1965)
13. “The Dirty Outlaws” (Franco Rossetti, 1967)
14. “The Great Silence” (Sergio Corbucci, 1968)
15. “The Grand Duel” (Giancarlo Santi, 1972)
16. “Shoot the Living, Pray for the Dead” (Giuseppe Vari, 1971)
17. “Tepepa” (Giulio Petroni, 1968)
18. “The Ugly Ones” (Eugenio Martin, 1966)
19. “Viva Django!” (Ferdinando Baldi, 1967)
20. “Machine Gun Killers” (Paolo Bianchini, 1968)
“The Hateful Eight” får verdenspremiere på Torontos filmfestival senere på året.
#1 Doctor Doom 9 år siden
Leones 4 "store" vil jeg rate således:
GBU 10:10
Once Upon a Time 9:10
For a few Dollars More 9:10
A Fistful of Dollars 4:10
Man kunne godt mærke at både erfaring og budget var begrænset på Fistful. Det er en god historie i en ret dårlig indpakning - selvom den er ophav til den famøse metalpladescene, som både Plants vs Zombies og Back to the Future trækker på. Men jeg vil nu foretrække Det japanske forlæg Yojimbo, der blev lavet tre år før.
#2 Lazlo H 9 år siden
Corbuccis Django bliver jeg aldrig træt af, og ingen tvivl om at QT knows his spaghetti-shit.
Man snyder virkelig sig selv for en masse fede film, såfremt ens spaghetti-indtag er begrænset til Dollar-trilogien samt C'era Una Volta il West
#3 Doctor Doom 9 år siden
#4 Stetso-G 9 år siden
#5 Lazlo H 9 år siden
Det er jo op til een selv. Men det svarer jo lidt til at sige man ikke kan lide en ret uden at have smagt den først, eller rettere - fordi man har fået to dårlige burgere behøver de næste fem jo ikke være dårlige.
Nuvel, smag og behag, heldgvis, synes bare du tydeligvis har set for lidt euro/italo-westerns i forhold til den umiddelbare lettere negative tilgang til genren.
#6 Waldca 9 år siden
Du finder to af dem svage, men de andre tre har du jo været pænt glad for.
Prøv at give The Great Silence en chance. den er også helt fantastisk.
Min top 5:
GBU 10:10
Once Upon a Time 10:10
The Great Silence 9:10
For a few Dollars More 9:10
The Mercenary 8:10
Iøvrigt er The Mercenary fra 1968 ikke 1966
#7 Morten Vejlgaard Just 9 år siden
#8 Strejferen 9 år siden
Min personlige favorit er Keoma fra 1976. En af de allersidste spaghettiwesterns - fuld af referencer til både Vietnamkrigen og Biblen.
Og så kan jeg anbefale Vamos a matar Companeros (1970), selvom den er lidt mere gakket og overdrevet.