Instruktører som Quentin Tarantino, Martin Scorsese, Christopher Nolan, Judd Apatow og J.J. Abrams har gået forrest i kampen om at bevare produktionen af den analoge film. Og nu har de fået deres vilje.
Se også: ”Hobbitten” og “Interstellar” i kamp om Oscar-effekter
De seks store filmstudier i Hollywood har netop indgået en aftale med teknologivirksomheden Kodak om fortsat at producere analoge film i fremtiden. Det skriver IndieWire.
Flere af årets mest populære film som [url=/film/grand-budapest-hotel-the]”The Grand Budapest Hotel”, ”Boyhood” og ”Interstellar” er alle optaget analogt, og JJ. Abrams kommende ”Star Wars: The Force Awakens” bliver også skudt på film.
Mens Nolan og co. altså stadig sværger til at skyde deres film på, ja, film, har andre prominente instruktører som David Fincher og biografaktuelle Michael Mann (”Blackhat”) for længst givet celluloiden sparket og omfavnet den fagre nye digitale verden.
Og digitaliseringen af filmmediet kan tydelig mærkes hos Kodak, der har haft et fald på hele 96 procent i salget af analoge film de seneste ti år.
Chefen for Kodak, Jeff Clarke, er derfor også meget glad for, at aftalen langt om længe er kommet i hus:
”Film har i lang tid været – og vil fortsætte med at være – en vital del af vores kultur. Med den nye støtte fra Hollywood-studierne vil vi fortsætte med at forsyne filmskaberne med analoge film, så de kan fortælle deres historier og demonstrere deres kunst,” siger han.
#1 Kviesgaard 9 år siden
#2 X&O 9 år siden
#3 duuk74 9 år siden
#4 Den fede 9 år siden
#5 Dominar Rygel XVI 9 år siden
Er der nogen med teknisk indsigt, der kan belyse hvad fordelen er ved hhv. analog og digitalt og hvad argumentet er for, at holde fast i analogt?
Vh.
#6 X&O 9 år siden
Når det så er sagt, så er det ikke altid til at se hvad der er lavet på hvad hvis man laver blindtests, men det handler i ligeså høj grad om at vide hvad der sker med det værktøj man vælger under de omstændigheder man udsætter det for. Man vælger derfor et kamera - digital eller film (samt film stock) ud fra det visuelle udtryk man ønsker.
Fordelen ved film er at det er organisk og ser 'rigtigt' ud, har høj opløsning og er stadigvæk den bedste måde at opbevare film på over tid i modsætning til på harddiske. Men det er først og fremmest den visuelle identitet man ønsker fordi film altid har set ud som det gøre og derfor er det standarden man ønsker at opnå. Ligesom billedhastigheden er 24 selvom man nu sagtens kan optage 48 billeder, så virker det 'forkert' for nogen fordi vi altid har været vant til 24 billeder. Derudover får film ofte kulisser og effekter til at se mere ægte ud pga. det organiske filter 'filmmagien' gennemgår - det er Interstellar et godt bevis på.
Fordelen ved digital er at det er billigt (ift. råfilm), man kan optage i lange takes (med film er man begrænset af filmrullens minut længde), det larmer ikke nær så meget og er langt mere kompakt. Og så dit eget argument, 9 ud af 10 eller flere kan ikke se forskel.
#7 Geekalot 9 år siden
#8 Den fede 9 år siden
#9 KasperBS 9 år siden
#10 Jack Slater 9 år siden