Lige siden succesen med “Pulp Fiction” har filmskaberen Quentin Tarantino flere gange været inde på sit foreslåede on/off filmprojekt “Vega Brothers”, der skulle fungere som en fortsættelse og prequel til “Håndlangerne” og “Pulp Fiction”. Men denne lader nu til at være blevet aflivet, da Tarantino i et interview bliver spurgt om den mulige film.

“The Vega Brothers” skulle efter planen have forenet Michael Madsen, der styrede rollen som den brutale Vic Vega i “Håndlangerne”, med John Travolta, der besad rollen som dennes bror, lejemorderen Vincent Vega, i “Pulp Fiction”.

”Jeg havde endda en titel til den,” afslører Tarantino. ”Den hed ‘Double V Vega’. Den skulle faktisk udspille sig, dengang Vincent var i Amsterdam, da han styrede en af Marcellus’ klubber i Amsterdam. Og Vic kommer for at besøge ham.”

”Men vi er lidt ældre nu, og eftersom de begge døde, måtte det være en prequel,” fortsætter den populære filmskaber. ”Jeg fandt rent faktisk på en måde, hvorpå jeg kunne lave den, for selv om de var ældre og døde, havde de storebrødre, og begge disse brødre ville så slå sig sammen, fordi deres småbrødre var døde. Og så ville de have hævn eller noget i den stil. Men nu er skuespillerne blevet for gamle til det. Jeg må indrømme, at det er ret usandsynligt at filmen bliver til noget nu.”

Michael Madsen kunne sidste år også fortælle, at Tarantino havde taget kontakt til ham med planer for den usandsynlige film om Vega-brødrenes ældre tvillinger. Men planerne for den omtalte film lader nu til at være ligeså døde som de originale Vega-brødre selv efter deres brutale eventyr.



Vis kommentarer (29)
Gravatar

#21 filmz-Scarface 17 år siden

Tilgemgæld laver Quentin jo krigsfilmen Inglorious Bastards! :D

Den bliver for nice, og så med Michael Madsen i hovedrollen i en Quentin Tarantino-film. Kan ikke vente.
Oasis' nye album "Dig Out Your Soul" ude i oktober 2008
Gravatar

#22 thomasegebaek 17 år siden

Jeg er spændt på at se hvordan Tarantino laver krigsfilm :-) Det bliver sikkert fantastisk
Gravatar

#23 dolphinfriendly 17 år siden

#18 En ny - hvorfor i alverden skal QT lave en ny??

Gravatar

#24 filmz-Scarface 17 år siden

Han skal lave mange flere gangsterfilm ligesom Scorsese osv.
Oasis' nye album "Dig Out Your Soul" ude i oktober 2008
Gravatar

#25 PredatorX 17 år siden

#24

Ja, det ville nemlig ikke blive særlig kedeligt i længden. Ligesom dine indlæg.
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#26 Guts 17 år siden

#25

Kunne ikke være mere enig!!!!!
"If you don't stand for something, you'll fall for anything"
Gravatar

#27 Hive 17 år siden

#25

Antyder du, at det er trættende, at læse Scarface's konstante verbale blowjobs til Tarantino? :o
Gravatar

#28 Guts 17 år siden

#27


Uden at vide præcis hva PredatorX mener, så tror jeg ikke du går HELT galt i byen ved at gå ud fra den holdning....MEN du skal samtidig tillægge Scorsese og Gangster genren som andre modtagere af verbale blowjobs fra "Scarface".

Og JA....DET er ved at pisse trættende!
"If you don't stand for something, you'll fall for anything"
Gravatar

#29 PredatorX 17 år siden

#27

Måske:-D

Det er som om pladen kører i samme rille ikk? Og det kan jo godt blive en anelse trættende hehehe
thecleansing.net : you call we kill

Skriv ny kommentar: