Det har til det sidste været tvivl om, om 70mm-udgaven af Quentin Tarantinos kommende western med titlen til “The Hateful Eight” ville blive vist i Danmark. Det gør den, men kun i Imperial, København.

Se også: Tarantinos “The Hateful Eight” udkommer i to forskellige versioner

Således kan biografgæster i Imperial få lov til at opleve “The Hateful Eight” i verdens bredeste filmformat. Og det bliver endda i en version, der er seks minutter længere end den almindelige biografversion, samtidig med at der er indledende ouverture samt pause i 70mm-udgaven.

“The Hateful Eight” er optaget i Ultra Panavision 70 – det bredeste filmformat, der findes, og er film nummer 11 i filmhistorien, der er optaget i dette format. Mest berømt er William Wylers filmklassiker “Ben Hur” fra 1959.

Selve optagelserne er skudt på 65mm celluloidfilm og projiceres op på lærredet i 70mm via specialfremstillede objektiver, hvilket gør billedet dobbelt så stort som normalt. “The Hateful Eight” bliver første film siden 1966, der er optaget i Ultra Panavision 70.

“The Hateful Eight” får dansk premiere d. 7. januar.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 Therewillbeblod 9 år siden

Fedt! Glæder mig!
Fuck Jurassic World!!
Gravatar

#2 Arnull 9 år siden

Vil ikke engang se den i 8mm.
Gravatar

#3 Graversen 9 år siden

- "verdens bredeste filmformat."
- "optaget i Ultra Panavision 70 - det bredeste filmformat, der findes,"

Jeg troede IMAX var verdens bredeste filmformat. Ja, filmrullerne er i begge tilfælde 70 mm, men for Ultra/Super Panavision 70 er filmbilledet 70 mm i bredden i IMAX er det 70 mm i højden. Det vil sige, at IMAX-billedet er et betydeligt bredere filmformat.


[url=http://www.hdfever.fr/wp-content/uploads/2010/04/800px-Imax_format_srov_35mm_70mm.png
]http://www.hdfever.fr/wp-content/uploads/2010/04/800px-Imax_format_srov_35mm_70mm.png[/url][/url]
Who else's opinion would it be?
Gravatar

#4 Morten Vejlgaard Just 9 år siden

#3 Begge er 70mm-formater, men forskellen er, at det normalt kun er dele af en IMAX-film, der rent faktisk er skudt i IMAX. Det, Tarantino har gjort, er at skyde hele Hateful8 på gammeldags 65mm, der så vises i 70mm. Men du har ret i, at Panavision og IMAX er lige brede - vi skriver intet om højden i nyheden.
Gravatar

#5 Business Monkey 9 år siden

Selve optagelserne er skudt på 65mm celluloidfilm og projiceres op på lærredet i 70mm via specialfremstillede objektiver, hvilket gør billedet dobbelt så stort som normalt.


Hvordan kan projektionen gøre billedet dobbelt så stort? Så vil det jo fylde mere end lærredet, eller hvad? Lyder ikke som den behageligste filmoplevelse... :D

Og så kan diskussionen igen begynde om de dårlige 3D-optimerede 'Silverscreen' lærreder, der alligevel ødelægger oplevelsen af at se projektionen af celluloid...

Skriv ny kommentar: