Det er nu muligt at se en fransk teaser-plakat til Brian De Palmas kommende filmatisering af James Ellroys thriller “The Black Dahlia”, der har en rolleliste med bl.a. Josh Hartnett, Scarlett Johansson, Hilary Swank, Aaron Eckhart og Mia Kirshner.
“The Black Dahlia” foregår i 40’ernes Los Angeles, og handler om to strissere, Bucky Bleichert (Hartnett) og hans makker Lee Blanchard, der efterforsker mordet på Elizabeth Short – en ung skuespillerinde der blev fundet brutalt myrdet. Bucky opdager at hans kæreste havde forbindelser til den afdøde, og begynder hurtigt at opdage et spind af korruption og sammensværgelser indenfor politiet.
“The Black Dahlia” får amerikansk premiere i 2006.
#1 wiseguy 19 år siden
Den røg lige på min "den-skal-jeg-måske-se"-liste
#2 akerman 19 år siden
#3 NightHawk 19 år siden
Med "The Untouchebels" og"Carlito's Way", viste DePalma at han ikke kun er mester i moderne thrillers, stærkt inspireret af the master of suspense Alfred Hithcock, men også har fuldstændig styr på sin krimi/film-noir historie.
Mht, Josh Hartnett, så gjorde han det glimrende i sin lille rolle i "Sin City" og derfor kan jeg sagtens forestille mig ham som cool detektiv, i "The Black Dahlia".
Endelig kan den her film kun blive et skridt i den rigtig retning for DePalma, til at komme tilbage på sporet, efter den kiksede "Femme Fatale". Tror "Black Dahlia" blir endnu et lille mesterværk!