Den kung-fu-glade panda Po vender til næste år tilbage på det store lærred i “Kung Fu Panda 2”, og DreamWorks Animation har netop udsendt den første teaser-trailer til filmen.

Se traileren her.

Filmz’ anmelder Søren Ildved (Benway) gav den første film om kampsportspandaen 4 stjerner og skrev bl.a.: ”Filmens særdeles flotte animation har den fordel, at den gør det muligt at lave de vildeste stunts, og de stærkt underholdende Hong Kong-inspirerede kampsekvenser bliver hurtigt en af filmens bedste trækplastre.”

Den nye film byder på de tilbagevendende stjerner Jack Black, Angelina Jolie, Dustin Hoffman, Jackie Chan, Seth Rogen, Lucy Liu, David Cross og James Hong.

Desuden leverer en række nye skuespillere stemmer til filmens figurer, deriblandt Jean-Claude Van Damme, Michelle Yeoh og Gary Oldman.

“Kung Fu Panda 2” får premiere i danske biografer 17. juni 2011.

Se også: Fra “Kung Fu Panda” til “The Karate Kid 2″.



Vis kommentarer (23)
Gravatar

#21 knekker 13 år siden

#20

Det siges at man kan doemme hvor ringe en post kommer til at blive blot ved at laese den foerste linje fra personens post, du derimod overgik allerede denne uskrevne regel selv ved dine foerste 2 ord.

Min hentydning? den synes jeg selv du skal proeve at regne ud, jeg kan dog give dig et ledetraad og sige at svaret findes i post #16. ;-)
[i]filmz.dk - stedet hvor selvudnævnte film eksperter sammen, elsker at tude og brokke sig over Hollywood Block Buster film [/i]
Gravatar

#22 filmz-protoZ 13 år siden

Fed trailer...
håber bare at filmen også kommer i 2d, da jeg simpelthen ikke kan klare 3d film, får ondt i hovedet af sådan nogle desværre
Gravatar

#23 StarWarsFanTHX11384Eb 13 år siden

Jeg synes at både Jack Black og Rune Klan er gode i rollen som Po.

Skriv ny kommentar: