De danske biografer er pressede som aldrig før – og der er ingen hjælp på vej.

I forhold til sidste år er biograferne i Danmark nede med cirka 50 procent. Publikum bliver væk.

Og det skyldes ikke kun perioden med nedlukning under coronakrisen – det skyldes også restriktioner og mangel på storfilm på vej fra Hollywood:

”Der er ikke noget, der går vores vej. Det er mega svært, vi hænger med bagdelen i vandskorpen.” siger Danske Biografer-direktør Lars Werge til Filmz.

Biograferne fik ellers en håndsrækning for et par uger siden, da et flertal i i Folketinget vedtog en ny hjælpepakke til kulturlivet til en værdi af 300 millioner kroner – den såkaldte ‘Aktivitetspulje’.

Men selv om overskriften for aftalen var, at nu er der hjælp på vej til biograferne, så er sker det ikke i praksis.

For i modsætning til sommerens kulturpakke, hvor museer, spillesteder med siddende publikummer, orkestre, teatre, revyer, cirkusser, Folkeuniversitetet, foreningsaktiviteter, videnspædagogiske aktivitetscentre og zoologiske anlæg alle kunne byde på halv pris, så er aktivitetspuljen en ganske anden størrelse.

Her er i stedet tale om en underskudsgaranti, der dækker op til 65 procent af udgifterne til en konkret kulturel aktivitet.

Det vil sige, at biograferne ikke kan søge om en generel prisnedsættelse, og hvis de får overskud ud af den konkrete aktivitet, så skal de betale pengene tilbage.

Lars Werge fortæller videre til Filmz, at man nu har givet input til den endelige udmøntning af aktivitetspuljen med håb om at få ændret vilkårene.

Læs også ‘Marvel er i tvivl om “Black Widow”-premiere: Overvejer 5 ting‘.

Men selv om der kommer politisk hjælp, så er der stadig akut mangel på nye storfilm i biograferne – særligt til målgruppen, der foretrækker de dyre Hollywood-film.

For ganske vist er “Tenet” åbnet pænt i Danmark, men det gælder tilsvarende ikke for USA, hvor Warner Bros. har valgt at udskyde “Wonder Woman 1984” efter “Tenet”-åbningen.

Således bliver filmåret 2020 stadig mere og mere udvandet, mens spekulationerne allerede nu kører i forhold til “Black Widow”, “No Time to Die” og “Dune” – vil de også blive udskudt?

Sker det, så er der for alvor dømt våd bagdel til biograferne.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Johnny42 4 år siden

Ja politikkerne fatter ikke hvad det handler om og de færreste har forstand på de områder de forhandler om. Det handler udelukkende om signalværdi. Det samme med mundbind. Intet nyt der.

Men jeg gør da mit til at hjælpe biograferne. I de kommende 7 dage skal jeg ind og se 4 film.
I dag : Druk
Onsdag : Antebellum
Lørdag: Harry Potter og fangen fra Azkaban
Mandag: Shorta
Gravatar

#2 filmz-Den Lyserøde Panda 4 år siden

The King of Staten Island kan også anbefales. En drama/komedie af Judd Apatow som er gået under radaren hos mig i hvert fald.
Gravatar

#3 Johnny42 4 år siden

#2 Ja så lige plakaten til den, hvor der også stod hvilke film han tidligere har været inde over Det kan være jeg også nupper den.

Skriv ny kommentar: