John David Washington åbner igen for teorierne om en forbindelse imellem “Tenet” og “Inception”.
Er Christopher Nolans kommende “Tenet” i virkeligheden “Inception 2”? Teorierne har været mange, og nu puster “Tenet”-hovedrollen John David Washington igen til gløderne i et nyt interview.
For der er en forbindelse. Spørgsmålet er, om der kun er tale om inspiration – eller om det også gælder en forbindelse imellem selve historierne:
”Den er en svoger til ‘Inception’… De er forenet ved giftermål. De mødes til thanksgiving, familie-grillfester, ting i den stil. Ud over det så bor den ene i Europa, den anden lever i Compton,” siger John David Washington til Esquire.
Begge universer er kendetegnet ved at fokusere på tid, som Nolan efterhånden har beskæftiget sig med i flere film.
Og ligesom i “Inception” sendes hovedpersonen i “Tenet” på en mystisk mission, men denne gang ikke ved hjælp fra ‘Inception’, men derimod ‘Inversion’.
Læs også ‘“Tenet” er ikke “Inception 2” – det handler om Inversion‘.
“Tenet” får dansk biografpremiere den 16. juli.