Christopher Nolan arbejder typisk med skuespillere, som han har tidligere erfaringer med.
Robert Pattinson skulle have spillet med i “Oppenheimer”. Den tidligere YA-stjerne har udviklet sig til en solid arthouse- og dramaskuespiller, og flere filmskabere vil gerne samarbejde med ham. Det betyder også, at han ikke havde tid til at være med i Christopher Nolans seneste projekt. Lige nu er skuespilleren i gang med at forberede sig til Matt Reeves’ efterfølger til “The Batman” og Adam McKays sorte komedie “Average Height, Average Build”.
Ikke desto mindre har Pattinson været et vigtigt element i skabelsen af “Oppenheimer”. Pattinson og Nolan samarbejdede for første gang på filmen “Tenet”. Her havde de løbende samtaler under optagelserne, og her var J. Robert Oppenheimer et gennemgående samtaleemne, siden “Tenet” er inspireret af fysikeren.
Bindeleddet mellem “Tenet” og fysikeren Oppenheimer er instruktørens forestilling om, hvad der gik igennem Oppenheimers hoved, da den første atomprøvesprængning blev igangsat, og Oppenheimer blev klar over, at atombomben var noget, som kunne ødelægge verdenen. Den forestilling blev en metafor for “Tenet”. Som en afskedsgave gav Pattinson Nolan en samling taler af Oppenheimer, som senere inspirerede Nolan til at lave “Oppenheimer”. Ifølge instruktøren var det læsningen af fysikerens tanker, som ledte ham til at udforske personen frem for metaforen.
“Oppenheimer” får premiere den 20. juli. Se traileren her.