Debutanten Jayme Lawson er blevet udvalgt til ukendt rolle i “The Batman”.
Indtil videre har Matt Reeves kun hyret kendte skuespillere til “The Batman” som Robert Pattinson, Paul Dano, Andy Serkis, Colin Farrell, Zoë Kravitz og Jeffery Wright.
Nu har instruktøren så castet den totalt ukendte Jayme Lawson, der skal spille karakteren Bella, som stiller op til valg i Gotham City, skriver io9.
Der har været spekuleret i, om ‘Bella’ faktisk er dæknavn for Barbara Gordon/Batgirl, hvilket ville gøre hende til datter af Commissioner Gordon, som spilles af Jeffery Wright.
Matt Reeves har således holdt sig udelukkende til kendte DC Comics-karakterer, men der findes ingen ‘Bella’ i tegneserierne om Batman.
Imod den teori taler dog, at DC Films i 2018 hyrede “Birds of Prey”-forfatter Christina Hodson til at skrive en solofilm om netop Batgirl.
Læs også ‘Dansk DC-talent udvalgt af Margot Robbie – er inspireret af “Indiana Jones”‘.
“The Batman” får premiere d. 25. juni i 2021.