Det forlyder nu at den kommende “The Break Up”, der har Jennifer Aniston og Vince Vaughn i hovedrollerne, har fået en ny slutning, takket være en lang række ekstra optagelser, der er blevet lavet, efter filmen reelt set var filmet færdig.

I “The Break Up” følger vi Brooke (Aniston) der slår op med kæresten Gary (Vaughn), men ingen af dem er villige til at flytte ud af deres fælles lejlighed. Efter råd fra venner og bekendte, begiver de sig i en mental krig mod hinanden, der skal få modstanderen til at flygte fra stedet.

Der skal gøres opmærksom på at resten af teksten i denne nyhed indeholder kraftige spoilers til hvordan filmen slutter, så hvis man ikke ønsker at læse det, skal man stoppe nu.

Oprindeligt skulle filmen angiveligt have sluttet med at hovedrolleindehaverne gjorde det endeligt forbi, deraf titlen. Nu er filmen imidlertidig ændret, så de i slutningen alligevel finder sammen.

Grunden til at slutscenen er lavet om er at testpublikummet angiveligt hadede den oprindelige slutning, da publikum mente at Aniston, efter sit brud med Brad Pitt, fortjente en lykkelig slutning, og at beholde fyren!

Om denne drejning gør at filmen ændrer titel fra “The Break Up” til “The Make Up” melder historien imidlertid intet om.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 elwood 18 år siden

#10 har lige set Kiss Kiss Bang Bang og slutningen deri uden at røbe noget tager lidt piss på det her med slutninger.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#12 tetsuo 18 år siden

Det her er et glimrende eksempel på amerikanernes totalt forskruede forhold til "celebrities". Hvorfor fanden skal ting fra den virkelige verden påvirke noget der sker i en film - et stykke fiktion?!

Jeg er i øvrigt rygende enig med mr gaijin. Jeg forstår godt hvorfor testpublikum bruges, men jeg får samtidig nervøse trækninger hver gang jeg hører at noget er blevet ændret pga et sådant. Hvis man som instruktør ikke tør stå ved sin vision, så skulle man måske finde en anden branche?

Skriv ny kommentar: