Forleden bad verdens største filmmagasin, Empire, sine læsere om at stemme på den bedste superheltefilm nogensinde. Og her løb Christopher Nolans ”The Dark Knight” med topprisen.

Se også: Paul Thomas Anderson forsvarer Hollywood og superheltefilm

Listen består af i alt 30 superheltefilm, og der er da også et par overraskelser undervejs. Blandt andet fandt film som ”Unbreakable”, ”De utrolige”, “The Crow” og ”Chronicle” vej til listen foran film som ”Iron Man 3″, ”X-Men” og ”The Amazing Spider-Man”.

Empires læsere er i øvrigt vilde med Batman, der optræder med hele fem film på listen. Det er mere end nogen anden superhelt. Du kan se hele listen på Empires hjemmeside.

Hvilken superheltefilm, mener du, er verdens bedste?

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (63)
Gravatar

#61 Lawman 9 år siden

Elvira39 (60) skrev:
Du har ret, jeg fik smidt et par tal for mange på da jeg talte sammen:) Så tak for rettelsen. Det er stadig, objektivt set ikke direkte dårligt synes jeg når det drejer sig om hele 30 genrefilm. på 5 skalaen ville snittet være på ca. 3 tror jeg. Der ser det pudsigt nok straks bedre ud?

Ser frem til dine ratings (og et snit:)


Hvis man halverer dine karakterer, så ender snittet ikke overraskende på 2,55, dvs. middel ligesom før :) Den ender selvfølgelig højere hvis du runder op, men det er vel heller ikke helt retvisende.

Nu giver jeg den et skud med karakterer, selvom jeg synes det er svært at sætte tal på dem alle sammen. Nogle får kommentarer med, men ikke alle :)

HULK (2003) 4 - Lidt under middel. Husker den som rodet, men scenen i Ørkenen redder den lidt. Elendig slutkamp.

SUPERMAN RETURNS (2006) 5 - Har ikke set den siden den kom ud på DVD, og synes den skuffede. Var dog bedre end Hulk.

THE ROCKETEER (1991) 7 - Var vældig underholdt i min barndom, og har ikke set den siden - måske den ville score lavere idag.

MAN OF STEEL (2013) 6 - Igen skuffede Superman en smule. Henry Cavill gjorde det dog godt, og var vild med lydsiden samt Crowe og Costner.

CAPTAIN AMERICA: THE FIRST AVENGER (2011) 6 - en af de svageste i MCU - den har dog vundet lidt ved gensyn, og Chris Evans er perfekt castet.

CHRONICLE (2012) 8 (stort 8tal)- et virkelig godt take på superheltegenren, og Dane Dehann spiller megafedt.

X-MEN: FIRST CLASS (2011) 8 -(stort 8tal) Var fantastisk underholdt, og fed fortælling om tilblivelsen af X-men.

THOR (2011) 7 - Solid film om Thor. Langt bedre end efterfølgeren.

SPIDER-MAN (2002) 8 - samme karakter til begge Spider-Man film. God origin-story, og rigtig fin fortsættelse som er marginalt bedre end 1'eren.

BATMAN (1989) 9 - En klassiker.

BATMAN BEGINS (2005) 9 - Ligeledes en klassiker. En helt anden version af Batman end Burtons, men filmene er fede på hver deres måde.

THE DARK KNIGHT RISES (2012) - 8 - genså den for nyligt og var mere begejstret end da jeg så den i biografen. En solid film, som ufortjent har fået lidt for meget hate. Jaja der er visse plothuller :)

HELLBOY II: THE GOLDEN ARMY (2008) 3 - Elendig. Brød mig heller ikke om 1'eren, så Hellboy var ikke lige mig.

THE CROW (1994) - Har endnu ikke fået set den :(

IRON MAN (2008) 9 - Var i tvivl om den skulle have 8 eller 9, men nu får den 9. Den er på sin egen måde en nærmest perfekt origin-story til Iron-Man hvor RDJ er som skabt til rollen. Synes den har et fint mix mellem humor og alvor, og er generelt bare godt underholdt hver gang jeg ser den.

KICK-ASS (2010) 8 - Var godt underholdt af denne nye take på genren, og HitGirl var sgu cool. Langt bedre end 2'eren

X-MEN: DAYS OF FUTURE PAST (2014) 8 - på niveau med forgængeren. Var godt underholdt, selvom tidsrejseaspektet altid er garant for plothuller.

CAPTAIN AMERICA: THE WINTER SOLDIER (2014) 8 - var tæt på 9. Superunderholdende, superhelte/spion film, hvor Chris Evans igen er perfekt i rollen. Er også spændt på at se hvilke konsekvenser filmens handling får for det øvrige MCU.

BLADE (1998) 8 - en klassiker i genren. Mange år siden jeg har set den, men tror stadig den vil stå stærkt på trods af at effekterne nok ser lidt slidte ud.

THE INCREDIBLES (2004) 9 - en perle, og en af Pixars bedste film. Tror snart jeg skal se den igen.

GUARDIANS OF THE GALAXY (2014) 8 - Tæt på 9. Synes dog ikke der var så meget superhelteagtigt over den, men en forbandet solid Spaceopera, som har sat standarden for hvordan Star Wars og Star Trek bør gøre i fremtiden. Fedt cast, og fantastisk soundtrack.

WATCHMEN (2009) 9 - En kraftpræstation af Zach Snyder, og hans ubetinget bedste film. Forhåbentlig kan han overføre lidt af det til Batman V Superman

UNBREAKABLE (2000) 8 - Også en lille perle, som skiller sig ud fra de typiske film i genren.

BATMAN RETURNS (1992) 8 - God, men ikke så god som forgængeren.

SPIDER-MAN 2 (2004) 8 (stor 8'er) - samme karakter til begge Spider-Man film. God origin-story, og rigtig fin fortsættelse som er marginalt bedre end 1'eren.

SUPERMAN (1978) 6 - Det er simpelthen så mange år siden jeg har set den, men husker den ikke som værende helt fantastisk.

THE AVENGERS (2012) 9 - tæt på 10. Den gør bare alt rigtigt, men har også fordelen af at der har været så meget forklaring/introduktion i de øvrige MCU-film. Super kemi, og har været vildt godt underholdt de gange jeg har set den. Den lider dog også under at være en del af noget større, og Thanos håndlangere virker bare lidt for nemme at besejre...

SUPERMAN II (1980) 8 - så den mange gange som barn/teenager, og har altid været godt underholdt. Terrence Stamp er fantastisk!

X2 (2003) 9 - En stor 9'er. En milepæl i genren, hvor Singer formår at vise hvordan man håndterer rigtig mange karakterer og flere handlingstråde, uden at miste overblikket. Den fedeste introsekvens ever!

THE DARK KNIGHT (2008) 10 - wah wah wah. 10 til The Dark Knight - hvor forudsigeligt:) Det er ikke bare en god superheltefilm, men en fantastisk film i det hele taget. Exceptionelt godt lavet og filmet, og Heath Ledger er simpelthen eminent castet som Jokeren. Så den for nyligt, og var stadig godt underholdt. Ikke overraskende at den har fået en førsteplads, og den vil i mange år komme til at stå som et fyrtårn i genren.

Det var det - så kom der alligevel lidt tekst til dem alle:) Der var måske nogle 8'ere der kunne have været 9'ere, men så skulle 9'erne være 10'ere, så det hele skulle ligesom hænge sammen.

Snittet blev vist 7,44. Nu skal det heller ikke virke som om jeg er helt ukritisk over for superheltegenren: det er hovedsageligt gode film der er på listen. Der er masser af lort derude, bl.a. Iron Man 3, Spider-Man 3, The Amazing Spiderman osv osv.
Gravatar

#62 Geekalot 9 år siden

Meget go liste du har der, dog lidt uenig med dig i en 2-3 stykker, så der en fejl i din opdragelse også. Nok lige uddybe hvad, når jeg lige kommer hjem :-)
Gravatar

#63 Elvira39 9 år siden

Lawman (61) skrev:
man halverer dine karakterer, så ender snittet ikke overraskende på 2,55, dvs. middel ligesom før
Men nu snakkede jeg ikke om at halvere karaktererne, men om at bruge 5 skalaen som forbilledet Ole Michelsen. Hvis jeg brugte halve ville det jo netop bare atter være en 10 skala i et eller andet omfang. Så pointen var netop, at der ville snittet ende på ca. 3 og ikke på 2.5524564211 more or less;-) Det var ikke ud fra en omregning af 10 skalaen, men ud fra de ratings jeg ville give dem. Mange af dem jeg giver 5 ville ende på de 3 tror jeg nemlig. Måske jeg blot bruger 10 skalaen for hårdt så?

Btw, rigtig fin læsning fra din side. Jeg er ikke overrasket over at TDK er din favorit. Det fortalte din første reaktion mig :-)

Skriv ny kommentar: