Warner Home Video har annonceret, at de 19. juni udgiver en 2-disk Special Edition af “The Dirty Dozen”, der havde en rolleliste bestående af bl.a. Lee Marvin, Ernest Borgnine, Charles Bronson, John Cassavetes, Richard Jaeckel, George Kennedy, Trini López, Telly Savalas og Donald Sutherland.

Filmen leveres i et remastered anamorphc widescreen transfer, mens lyden er Dolby Digital 5.1.

Filmen indledes med en introduktion af Ernest Borgnine, og selve filmen har et kommentarspor bestående af en lang række filmfolk og militæreksperter. Der er desuden en oprindelig featurette fra da filmen blev lavet, ved navn “Operation Dirty Dozen”, med på udgivelsen.

Resten af ekstramaterialet udgøres af en bonusfilm: “The Dirty Dozen: Next Mission”, der var fortsættelsen fra 1985 med Lee Marvin, Ernest Borgnine og Richard Jaeckel der gentog deres roller. Der er to nye dokumentarer: “Armed and Deadly: The Making of The Dirty Dozen” og “The Filthy Thirteen: Real Stories from Behind the Lines”. Der er desuden en ældre militær rekrutteringsdokumentar med Lee Marvin med, ved navn “Marine Corps Combat Leadership Skills”.

Hos DVDActive er det muligt at se coveret til den kommende udgivelse.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: