J. J. Abrams begyndte på bar bund med manuskriptet til “The Rise of Skywalker”.

Det var meningen, at “Jurassic World”-instruktør Colin Trevorrow skulle have overtaget “Star Wars”-stafetten efter “The Last Jedi”-instruktør Rian Johnson.

Men en kreativ konflikt med Lucasfilm-chef Kathleen Kennedy kombineret med Carrie Fishers uventede dødsfald betød, at Trevorrow måtte opgive at skrive og instruere “Episode IX”.

Derfor overtalte Kennedy “The Force Awakens”-instruktør J. J. Abrams til et comeback til “Star Wars”-franchisen og færdiggøre ‘Skywalker-sagaen’ med “Episode IX”.

Abrams sagde modvilligt ja og begyndte helt forfra på et nyt manuskript:

”Jeg havde to år fra beslutningen til premieren, og jeg havde ingenting… Jeg havde ikke en historie, jeg havde ikke et cast,” siger Abrams til Fast Company.

Ved fredagens Star Wars Celebration-panel afslørede instruktøren, at én af de store udfordringer ved det nye manuskript var at integrere de ubrugte scener med afdøde Carrie Fisher fra “The Force Awakens”.

Abrams forklarede, at man skrev scener rundt om de klip og sekvenser, man havde, for at få Leia med ind i historien på en naturlig måde.

Blandt andet spurgte Abrams Lucasfilm-grundlæggeren George Lucas til råd i processen med manuskriptet til “Episode IX”, som skal afslutte de ni film i sagaen om Skywalker-slægten.

Du kan se traileren til “Star Wars: The Rise of Skywalker” lige her.

“Star Wars: The Rise of Skywalker” får dansk premiere d. 18. december.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 Johnny42 5 år siden

Forhåbentlig kan der nu komme en sammenhæng i trilogien. Jeg kommer aldrig til at forstå hvorfor man mente at det var genialt at hyre tre forskellige instruktører, der kom med hver deres bud på en Star Wars film.

Det kunne have virket med 3 forskellige instruktører, men så skulle der også have været en rød tråd fra den første til den sidste film. Nu har JJ Abrams chancen for at samle det hele og komme med en værdig afslutning. Håber det sker.
Gravatar

#2 Starkiller 5 år siden

Ja det er mærkeligt, at de aldrig satte sig ned før TFA og lavede en klar vision over hvor efterfølgerne skulle bevæge sig hen imod. Vil give #1 ret i at det virker ikke helt gennemtænkt, at hyre 3 instruktører uden en overordnet plan for trilogien.
Dog kan man håber, at den pause Star Wars film vil tage efter Episode 9, kan resultere i, at Rian Johnsons og Weiss og Benioff film vil følge en overordnet plan.
Gravatar

#3 Mads47 5 år siden

Johnny42 (1) skrev:
Forhåbentlig kan der nu komme en sammenhæng i trilogien. Jeg kommer aldrig til at forstå hvorfor man mente at det var genialt at hyre tre forskellige instruktører, der kom med hver deres bud på en Star Wars film.


Starkiller (2) skrev:
Ja det er mærkeligt, at de aldrig satte sig ned før TFA og lavede en klar vision over hvor efterfølgerne skulle bevæge sig hen imod.





Altså selvom at jeg rigtig godt kan lide TFA og TJL er en af mine absolut yndlings SW film. Så kan jeg godt have ønsket mig en mere klar vision for den tredje saga trilogi. Ligesom jeg gerne ville se George Lucas draft til de tre film, som ville have dykket længere ned i midoclorian osv. Jeg tror en mere sammenhængende trilogi, ville have gjort underværker. Men jeg er stadig utrolig glad for hvad jeg fik med TLJ, men jeg forstår godt problematikken i at der var tre indstrutkøre som bare fik lov at lave hver deres film.

Jeg håber på at den rødetråd kan findes når IX kommer ud, der måske samler trilogien på en tilfredsstillende måde. Selv om jeg er tilfreds med hvad jeg fik ud af de to film indtilvidere.

Jeg tror dog også dette er en meget god lektie for Lucas Film generelt og Disney.

Det sagt, så synes jeg det er spændende at Kathleen Kennedy har udtalt at Palpatine return var altid planen for Episode 9. Men de bare ikke vidste hvordan de ville bære sig ad med det. Synes det er fedt når jeg graver min Last Jedi Artbook frem og kigger på koncept billeder af Sith Ghosts, at se ideen udforsket allerede der.

Gravatar

#4 Starkiller 5 år siden

Uden at vil skabe en diskussion omkring TFA og TLA, begge jeg er meget stor fan af, på trods af diverse problemer.
Syntes jeg bare det er lidt ærgerligt, når man høre at Rian Johnson ikke ville gå videre med J.J.'s tanker til episode 8, også høre man bagefter at Rian Johnson ikke har haft meget input på episode 9, og nu høre man så igen at J.J. har skulle starte helt forfra fra Trevorrow. Det virker bare på mig som om, at der godt kunne have været lidt bedre sammenhæng mellem de 3 produktioner.
Dog følger jeg lidt min kritik er lidt tom, da jeg har været meget glad for de film, vi har fået indtil videre.
Gravatar

#5 Mads47 5 år siden

#4 Jeg har det på samme måde, men derfor kan man jo nogen gange godt tænke "What could have been", ligesom det er tilfældet med George Lucas manuskript til episode 7 som blev kasseret. Dog har J.J indkoporet visse ting fra det manus.

George snakket om at han ville dykke dybere ind i midiclorians på et meget mere videnskablig niveau og i hans sequel trilogi, ville man ikke se X-wings og tie fighers. Mange fans ville no hade hans vision, men jeg beundre Lucas for at lave de film han ønsker og ikke lade sig diktere af fans.

Jeg ville rigtig gerne have set ham færdiggøre sequel trilogien og hans vision. Der efter ville det have være fedt med nye ansigter til eks. den nye trilogi fra David Benioff og D.B. Weiss.

Jeg er dog stadig glad for hvad jeg har fået, synes Rogue One var et frisk lille pust og Solo var en sjov action adventure film, selvom den ikke helt klaret landingen.

Skriv ny kommentar: