Netflix-filmen “The Irishman” instrueret af Martin Scorsese kommer til København, Aarhus og Aalborg.

De første reaktioner var meget positive, da “The Irishman” i weekenden fik verdenspremiere under New York Film Festival – læs om det her.

Filmz erfarer nu, at “The Irishman” får dansk biografpremiere før Netflix-premieren d. 27. november.

Der sker i udvalgte biografer d. 21. november – i første omgang i København, Aarhus og Aalborg.

Dermed er der lagt op til en kort og smal biografpremiere til Martin Scorseses episke gangsterfilm på 209 minutter.

Det samme var tilfældet med sidste års Netflix-succes “Roma”, der i København havde premiere i Grand Teatret, i Aarhus i Øst for Paradis og i Biffen i Aalborg samt i Valby og i Holte.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 Ryder666 5 år siden

Dumme svin, at undlade at vise den i Odense. Venter til den udkommer på dvd. Nægter at bruge flere hundrede kroner på at se den enten i København, Århus eller Aalborg. Det er helt forrykt, at vi fynboer skal snydes. En film, er sjældent værd at rejse langt for at se.
Gravatar

#2 Mejse 5 år siden

#1 kommer netflixes egne film overhovedet på dvd ? synes ikke jeg har set nogen af dem nogen steder ?
Gravatar

#3 Ryder666 5 år siden

Mejse (2) skrev:
#1 kommer netflixes egne film overhovedet på dvd ? synes ikke jeg har set nogen af dem nogen steder ?


Nogle af Netflixes film, bliver udgivet som en officiel udgivelse. Bl.a. Shaft 2019 udkommer på dvd, i region 1. Så ja, nogle gør, andre ikke. Hvilket er en skam. Ellers kan man være heldig at finde film fra Netflix på ebay. Men om alle film fra Netflix på ebay, er tale om en officiel udgivelse, ved jeg ikke.
Gravatar

#4 Mejse 5 år siden

#3 okay :)
Gravatar

#5 Hr hording 5 år siden

hvornår kan man købe billetter ....den skal så meget ses
“Some motherfuckers are always trying to ice-skate uphill.”
Gravatar

#6 steadi07 5 år siden

#3 - Shaft 2019 var heller ikke en "ren" Netflix-film. Warner Bros. distribuerede i USA og Netflix i resten af verdenen.

Men det kan være, at Scorsese har krævet fysisk udgivelse i sin kontrakt, ellers tænker jeg ikke, at den udkommer fysisk.
Gravatar

#7 Mejse 5 år siden

#6 ahh det giver mere mening :)
Gravatar

#8 Ryder666 5 år siden

steadi07 (6) skrev:
#3 - Shaft 2019 var heller ikke en "ren" Netflix-film. Warner Bros. distribuerede i USA og Netflix i resten af verdenen.

Men det kan være, at Scorsese har krævet fysisk udgivelse i sin kontrakt, ellers tænker jeg ikke, at den udkommer fysisk.


Okay, good to know. :-)
Krydser fingre for at den udkommer fysisk.

Skriv ny kommentar: