“Iron Fist”-skuespilleren Jessica Henwick bliver én af hovedrollerne i “The Matrix 4”.

Hun er kendt fra Marvel-serierne “Iron Fist”, “Luke Cage” og “The Defenders” på Netflix i rollen som Colleen Wing.

Nu fortsætter Jessica Henwick karrieren hos Warner Bros. i en hovedrolle i “The Matrix 4”, skriver Variety.

Henwick spillede Nymeria Sand i “Game of Thrones” og medvirker også i den kommende “Godzilla vs. Kong”.

Nu tilslutter Jessica Henwick sig en rolleliste med navne som Keanu Reeves, Carrie-Anne Moss, Yahya Abdul-Mateen II og Neil Patrick Harris samt muligvis Jada Pinkett Smith.

Optagelserne til “The Matrix 4” begynder i starten af 2020.

Læs også ‘Manuskriptforfatter teaser “The Matrix 5”‘.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: