Den prisbelønnede amerikanske skuespiller James Gandolfini er død i en alder af blot 51 år. Gandolfini var i Italien for at deltage i en filmfestival i byen Taormina, da han pludseligt fik et hjerteanfald i Rom.

Gandolfini er nok bedst kendt for sin indsats i HBO’s hæderkronede tv-serie “The Sopranos”, hvori han spillede gangsterbossen Tony Soprano. Gandolfini vandt i alt tre Emmyer og én Golden Globe-statuette for sin præstation som den følelsesladede mafioso. “The Sopranos” blev for nylig kåret som verdenshistoriens bedst skrevne tv-serie af det amerikanske manuskriptforfatterforbund, WGA.

Gandolfini spillede både basketball og skuespil i gymnasietiden. I 1992 medvirkede han i en teateropsætning af “On the Waterfront” på Broadway, og året efter slog han for alvor igennem i Hollywood i rollen som lejemorderen Virgil i Tony Scotts “True Romance”.

Skuespilleren arbejdede sammen med Scott igen i filmene “The Last Boy Scout”, “Fjenden i dybet” og “Kapring af Metro 1 2 3”. Senest medvirkede han i filmene “Killing Them Softly” og “Zero Dark Thirty”, hvori han spillede CIA’s direktør.

Gandolfini efterlader sig sine to børn og sin kone, Deborah Lin.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (30)
Gravatar

#21 Dolle19 10 år siden

Trist og pludseligt :(
(Movie Geek Nr.1)
(Freddator All the way.)
Gravatar

#22 hippy81 10 år siden

Det er bare ikke i orden :(
Gravatar

#23 filmzkim 10 år siden

Så ham lige i Killing Them Softly her forleden dag, hvor han spillede absolut hæderligt. R.I.P
Gravatar

#24 Lars.dk 10 år siden

Det er en trist nyhed. Han var virkelig dygtig.
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/
Gravatar

#25 Ericmase 10 år siden

Han var fandme en dygtig skuespiller! RIP :-(
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#26 kennedy 10 år siden

Va Fangool !!!! sikke noget shit
Tony Soprano død, kun 51 år gammel.. puha svær at sluge
I must have some booze. I demand to have some booze.
Gravatar

#27 misuma 10 år siden

Sær nyhed at læse når man selv sidder med en hjerterytmedims på armen.

R.I.P. :(
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#28 KasperBS 10 år siden

Virkelig trist. Og alt for tidligt. Har desværre ikke fået set Sopranos serien, men har i et stykke tid tænkt på, at det er en af de få serier jeg har tænkt mig at anskaffe.
Gravatar

#29 Pécuchet 10 år siden

R.I.P.

Det er en anelse skræmmende, at Chris' profeti gik i opfyldelse:

TONY: "We are here to talk about you killing yourself with drugs..."

CHRIS: "I'm going to kill myself? The way you fuckin' eat, you're gonna have a heart attack by the time you're 50!"
Der burde have været Roser.
Gravatar

#30 inflector 10 år siden

Trist en på alle måder fremragende skuespiller. Utroligt at han fik en til at holde af Tony Soprano, men med hans charme og triste øjne, var det svært at lade være.
selfimprovement is masturbation

Skriv ny kommentar: