Geralt of Rivia står over for nye udfordringer — både menneskelige og monstrøse — i den nye trailer til “The Witcher” Sæson 2.

Henry Cavill er tilbage som den magiske monsterjæger — witcheren —, der ledte os igennem Netflix-seriens første sæson.

Selvom Sæson 1’s handling var splittet i flere forskellige tidslinjer, blev de samlet i sidste episode. Den samlede tidslinje fortsætter nye sæson efter sigende med.

Overbevist om at Yennefer (Anya Chalotra) døde ved slaget på Sodden Hill, beslutter Geralt sig for at beskytte Ciri (Freya Allan) ved at føre hende med til sit barndomshjem Kaer Morhen — det sikreste sted han kender. Her beskytter witcheren hende — ikke kun fra udefrakommende monstre, men især fra hendes egne mystiske kræfter.

Lars Mikkelsen, der i Sæson 1 spillede magikeren Stregobor, er tilbage i den nye trailer. Han udgør dog ikke det eneste danske islæt i serien. Kim Bodnia har nemlig fået rollen som Geralts witcher-mentor, Vesemir. Karakteren fik tidligere i år sin egen anime-prequel på Netflix, “The Witcher: Nightmare of the Wolf”.

Læs også: “Netflix caster hovedrolle til ‘The Witcher’-prequel ‘Blood Origin'”

“The Witcher” er baseret på Andrzej Sapkowskis bogserie af samme navn, der ligeledes har lagt navn til en fantastisk populær videospilsserie.

“The Witcher” Sæson 2 får premiere den 17. december.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: