En ny teaser til “MaXXXine” afslører den tredje film i A24 slasher-trilogien, der startede med “X”.

Instruktør og forfatter Ti Wests horrorfilm “X”, der havde Mia Goth, Jenna Ortega og Brittany Snow på rollelisten fik premiere tilbage i marts og blev i al hemmelighed skudt back-to-back med dens prequel, “Pearl”, som får amerikansk premiere i morgen, den 16. september (den har desværre ingen dansk premiere endnu).

Du kan se traileren til “Pearl” lige her.

Nu har en ny teaser offentliggjort, at vi får en tredje film i “X”-trilogien med titlen “MaXXXine”. I modsætning til “Pearl” er den kommende film en fortsættelse til 1’eren, og selvom der ikke endnu er nogle officielle plotdetaljer, forventes den at følge Goths pornoskuespiller Maxine efter de blodige hændelser på “X”-gården. Ud fra teaseren, er det ikke et dårligt bud, at Hollywood er hendes næste destination.

Filmen er stadig under udvikling, og casting er da også undervejs. Her har fans fået muligheden for at blive blive castet som en ‘X-tra’.

Hvornår vi kan forvente at se “MaXXXine” ved vi endnu ikke.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: