DreamWorks og Paramount Pictures har nu afsløret den fulde titel til Michael Bays opfølger på “Transformers”. Den næste film i sagaen om kæmperobotternes strid er blevet navngivet “Transformers 2: Revenge of the Fallen”.

Samtidig kan Bay i et interview med MTV Movies Blog forklare, at den nye film vil fungere som et enkeltstående eventyr og ikke blot være endnu et kapitel i en fortsættende serie.

”I ved hvordan, de laver disse filmfortsættelser, så når man ser den anden film, bliver man nødt til at se den tredje? ‘Transformers 2’ bliver afsluttet,” udtaler Bay, der indikerer, at filmen vil være sin egen historie. ”Den første film var blot at introducere figurerne og sætte begivenhederne op, så vi kan nu gå meget længere. Lad os bare sige, at dette ikke bare bliver en tam fortsættelse.”

Bay kunne samtidig afsløre lidt mere om, hvad der vil blive budt på i den nye film, der stadig har meget hemmelighedskræmmeri omkring historien.

”Robotterne kommer til at overraske mange folk, fordi vi bruger dem på mange forskellige niveauer,” forklarer filmskaberen, som også kan fortælle, at en af nøglefigurerne fra den første film laver et dramatisk comeback og forsøger at gøre et regnskab op.

Optagelserne til filmen gik i gang i sidste uge i Bethlehem, Pennsylvania. “Transformers 2: Revenge of the Fallen” er sat til at få premiere 26. juni, 2009.

Billeder fra optagelserne kan ses hos SuperheroHype.com.



Vis kommentarer (36)
Gravatar

#31 Michael Andersen 16 år siden

#30 "Ergo går man ikke på McDonalds og spiser?"
Jo selvfølgelig men stor madkunst er det ikke. Det er, hvad det er og fungerer på egne betingelser.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad du mener med dit andet eksempel i forhold til "Transformers". Det er sikkert min egen skyld, fordi jeg begyndte at inddrage mad i diskussionen, så kan jeg ikke overtale dig til at komme med et filmeksempel i stedet? :)
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#32 filmz-Bruce 16 år siden

For min egen del afskriver jeg ikke Michael Bays film på forhånd, netop fordi jeg stadig har faktoren "håb" i behold. Den har jeg, fordi han har lavet et par film som "The Rock" og "The Island", som jeg betragter som det McDonald måltid man engang imellem har lyst til og som netop opfylder forventningerne hertil. Men så kommer der desværre disse film, hvor man stadig håber på det rene McDonald måltid, men man får en McFeast, som er blevet inficeret af kokkens fingre, efter han havde været på toilettet, men undlod at vaske hænder og derfor ender man med at bruge hele natten med hoved og røv i toiletsæde højde.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#33 Michael Andersen 16 år siden

Det første er jeg uenig i for forventninger er baseret på ude kommende ting som instruktørens cv, filmens pr. kampangne, genrens andre film osv. og har ikke noget med om en film fungerer på egne betingelser eller ej. Hvis man bliver syg af den, ja, så er jeg enig at missionen ikke er lykkes.

"Transformers" vil underholde med action og ting som historie og dialog er bare fyld. Og så er jeg interesseret i om den er det: underholdende eller ej. At historien og dialogen så ikke er noget særligt, det er ret åbenlyst og ærlig talt hovedsagen uvedkommende for så er man mere i gang med at bedømme filmen ud fra ens egne betingelser i stedet for filmens.
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#34 filmz-Bruce 16 år siden

Der er vi så uenige. Jeg er før blevet positivt overrasket over film i en genre, som normalt ikke ligger til mit højreben, hvilket da også er derfor jeg "chancer den", selvom odds måske er 20-80 eller mindre. Hvis en blind høne kan finde et korn, så kunne det også være Bay kunne finde et, hvis han f.eks af en fejltagelse fik den rigtige manuskriptforfatter med.

Jeg kunne sagtens forestille mig en Transformers film være underholdende på andet end det rene action element og hvor man ikke blot fortrængte plot og dialog for at have et par sjove timer.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#35 Michael Andersen 16 år siden

"Jeg kunne sagtens forestille mig en Transformers film være underholdende på andet end det rene action element og hvor man ikke blot fortrængte plot og dialog for at have et par sjove timer."

Enig, for det kunne man helt sikkert, men Bays film er ikke sådan en, og så tager jeg den derfra :)
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#36 filmz-Bruce 16 år siden

Jeg vil nu altid give den anklagede "the benefit of the doubt" :), selv en mand som Bay :) Men hans synderegister bliver længere og det bliver da sværere at lade The Island og The Rock være formildende omstændigheder :) Han er nok bare kronisk kriminel :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: