Ridley Scott har manuskriptet klar til en efterfølger til “Alien: Covenant”. Nu afslører han titlen, der lyder “Alien: Awakening”.

Se også: Ridley Scott: Sequel er forberedt til “Alien: Covenant”

Dog bliver “Awakening” ikke nødvendigvis en direkte sequel, men kunne meget vel blive en prequel til “Covenant” – altså med handling imellem “Prometheus” og “Covenant”, der foregår 10 år fra hinanden:

”Det bliver ‘Prometheus’, ‘Awakening’, ‘Covenant’. Der kommer flere efter disse. Hvis den næste bliver en succes og også den næste, så kommer der helt sikkert tre mere,” siger Ridley Scott til Fandango.

Bemærk rækkefølgen, som Scott nævner de tre titler i. Det kunne tyde på, at “Awakening” ikke kommer kronologisk efter “Covenant”.

Og så kunne det altså også tyde på, at vi langt fra er færdige med “Alien”-franchisen efter det – mange flere film i rækken er tilsyneladende på vej!

“Alien: Covenant” får premiere d. 18. maj.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: