Produktionsselskabet Halcyon har netop kunne afsløre titlen på deres næste “Terminator”-film, som vil være den første i en ny trilogi, der følger en ny cyborg-saga i det populære scifi-univers. Titlen på filmen, der starter optagelser i det nye år, er “Terminator Salvation: The Future Begins”.

Warner Bros. har samtidig sikret sig distributionsrettighederne i USA og planlægger at udsende filmen i biograferne i sommeren 2009.

Der var tidligere længe stille omkring nye kapitler i “Terminator”-franchisen, indtil Halcyon i foråret gik sammen med Moritz Borman, der var executive producer på “Terminator 3: Rise of the Machines”, om at erhverve sig rettighederne til film og merchandise fra Andy Vajna og Mario Kassar fra selskabet Carolco.

Producerne på “Terminator Salvation” kan fortælle, at den nye film vil have samme størrelse som “Terminator 3” og vil få et ligeså stort budget.

Manuskriptet til filmen er udarbejdet af “Terminator 3”-forfatterne John Brancato og Michael Ferris, og filmselskabet er for tiden ved at have fundet en instruktør. Selvom der for nylig huserede forlydener om, at “Charlie’s Angels”-instruktøren McG skulle være blandt hovedkandidaterne til opgaven, kan filmens producenter fortælle, at der endnu ikke er taget en endelig beslutning.

Derek Anderson fra Halcyon kan berette, at de med vilje undlod at benytte sig at et tal i filmens titel, da det drejer sig om en helt ny historie: ”Den udspiller sig i fremtiden i en direkte krig mellem Skynet og menneskeheden,” udtaler Anderson.

Borman fortæller: ”Den tredje film var egentlig konklusionen på hvad, der skete i ‘nuet’. Man vil kunne opleve de mest populære figurer, men hensigten er at præsentere en ny verden og få denne til at være den første i en trilogi.”

Producenterne kan ydermere forklare, at det endnu ikke står klart, hvorvidt Arnold Schwarzenegger vil vende tilbage i sin fjerde optræden i franchisen, der igangsatte hans filmkarriere. “T3” var den sidste film, som han havde en hovedrolle i, før han blev guvernør i Californien.

”Vi har gjort plads til ham, hvis han beslutter at lave en cameo-optræden,” udtaler Borman. ”Som vi ved, har han et vigtigt arbejde, og den endelige beslutning vil blive baseret på hans ønsker og mulighed for at stå til rådighed samt instruktørens ønsker.”



Vis kommentarer (34)
Gravatar

#1 filmz-Jack Slater 17 år siden

Dette er faktisk det mest positive jeg længe har hørt i den sag:

"Den udspiller sig i fremtiden i en direkte krig mellem Skynet og menneskeheden,"

Gravatar

#2 davenport 17 år siden

Ja, det er fint, hvis de visker tavlen ren, og starter noget nyt op. Positivt.
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#3 runehansen76 17 år siden

ja det kan blive rigtig godt - men det kan også blive RIGTIG skidt!!! :O)
www.JudasKiss.dk
www.FaceBook.com/runehansen76
Gravatar

#4 Rasputinoch 17 år siden

Ideen er god nok, og temmelig oplagt hvis der skal startes op på ny. Men McG!!!!!! Hvis de alvorligt overvejer ham, så er det bare en tyk streg under at de folk der har overtaget Terminator fra James Cameron er talentløse tåber. 1'eren og 2'eren var mesterværker, 3'eren var elendig, og eventuelle fortsættelser af McG (får kvalmeanfald bare ved at skrive navnet) vil jeg slet ikke overveje at donere en biografbillet til.
Gravatar

#5 MOVIE1000 17 år siden

venter til år 2010 og køber den der håber at den får mere succes end sin forgænger 3 var sku skod min titlen på den nye lyder godt men kunne ik li at høre at det blir ligsom 3eren
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#6 icetea 17 år siden

"Terminator salvation"? Det er da noget fis :P!, hvorfor ikke bare "T4: The Future Begins"
Gravatar

#7 filmz-Is 17 år siden

synes også at titlen stinker
Gravatar

#8 Patriarch 17 år siden

#6

Tror det fordi de ikke vil kalde den "T4" for ikke at virke som 4'eren - men nærmere en ny trologi der starter.

“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#9 BN 17 år siden

#4:

1'eren og 2'eren var mesterværker, 3'eren var elendig ...


100 procent enig! ... Men nogle forstår bare ikke at stoppe, mens legen er god. Der skal åbenbart med vold og magt presses så mange dollars ud af "Terminator"-konceptet som muligt.

Der ender sikkert med at blive lavet ligeså mange fortsættelser til "Terminator" som der er blevet til "Fredag den 13." og "Nightmare on Elm Street".

Fantasiløst og hamrende kedeligt.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#10 Michael Andersen 17 år siden

#9 Ligesom med Star Wars :D

;)
Smile, you son of a bitch!

Skriv ny kommentar: