“Guardians of the Galaxy”-skurkene Ronan the Accuser og Korath vender tilbage i “Captain Marvel”.
Det blev allerede annonceret, da Marvel Studios castede rollerne til “Captain Marvel”. Nu har vi billederne, der viser det.
Lee Pace vender retur til MCU som Ronan the Accuser, hvilket også gælder Djimon Hounsou, der spillede Ronans lejesoldat Korath i “Guardians of the Galaxy”.
Ronan og Korath var Kree-krigere, som i “Guardians of the Galaxy” var blevet onde, der adlød Thanos.
Men “Captain Marvel” foregår i 1990’erne – før “Guardians of the Galaxy” – hvor de to skurke måske endnu er på de godes side.
På billederne nedenfor ser vi i hvert fald Ronan og Korath som en del af Kree-enheden Starforce, der også tæller Captain Marvel. Sammen kæmper de imod Skrulls i den store intergalaktiske krig.
Du kan læse mere om handlingen i “Captain Marvel” lige her.
“Captain Marvel” får premiere d. 7. marts.