Filmsiden Actuacine kan fremvise to nye filmplakater fra “Resident Evil: Extinction”, Sonys forestående tredje film i serien over Capcoms populære horrorspil.

Samtidig kan Movies.IGN.com fremvise en række nye billeder fra filmen, der igen har Milla Jovovich i rollen som den hårdtslående Alice, mens gysersiden Bloody-Disgusting.com har fået fat i en række nye klip fra projektet.

I filmen har Alice sammen med en flok andre overlevende søgt tilflugt i Nevada-ørkenen, hvor hun snart efter bliver jagtet af hungrende zombier og forskere fra Umbrella, som ønsker at studere hende. Men selv har hun kun ét mål for øje: hævn.

“Resident Evil: Extinction” er instrueret af Russell Mulcahy efter et manuskript af Paul W. S. Anderson, og kan opleves i danske biografer fra 9. november.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: