To nye plakater til New Line Cinemas kommende tredje kapitel i actionkomedie-filmserien “Rush Hour”, der igen har Chris Tucker og Jackie Chan i hovedrollerne som det umage strømerpar, er dukket op hos IMPAwards.
I “Rush Hour 3” bliver den flabede Los Angeles-strømer James Carter og den kinesiske inspektør Lee rodet ud i en ny stor sag, hvor de må rejse til Paris for at bekæmpe en del af et organiseret kinesisk forbrydersyndikat. I filmen finder man desuden Max Von Sydow, Vinnie Jones, Yvan Attel, Roselyn Sanchez, Roman Polanski og Noemie Lenoir.
“Rush Hour 3”, der igen er instrueret af Brett Ratner, drøner ind på biograflærrederne 10. august.
#1 moulder666 17 år siden
#2 filmz-Is 17 år siden