I et nyligt interview foretaget af iF Magazine med Ronald D. Moore, en af producenterne bag “Battlestar Galactica”, kommer han ind på hvad, der venter i fjerde og sidste sæson af serien, samt den kommende tv-film, “Razor”, som fortæller historien den anden Battlestar, Pegasus.

Der skal allerede her advares mod, at resten af teksten i denne nyhed indeholder spoilers til de foreløbigt tre sæsoner.

Moore lægger ud med at fortælle lidt om de mange tråde, der er i serien, og om hvordan der skal bindes sløjfe på dem: ”Jeg er ikke sikker på, om vi kan slå sløjfe på hver enkelt [tråd], når serien slutter. Der er visse ting, vi måske lader være med at svare på med vilje. Men intentionen er at afslutte de store historier, vi har etableret, ordentligt.”

Omkring det resterende plot kan Moore fortælle: ”Jeg har en overordnet model for, hvordan jeg ønsker serien slutter. Hver karakters skæbne, og hvilket årstal de ankommer til Jorden, er ting jeg stadig holder fleksible.” Han fortsætter: ”En del af handlingen vil helt klart udspille sig i Cylonernes verden. Faktisk er der nogle betydningsfulde, hvis ikke ‘Jord-rystende’ ændringer, der vil komme i den kommende sæson.”

Moore kan fortælle, at den annoncerede “Battlestar Galactica: Razor”, der kommer til november, får en speciel dobbelt-premiere: ”Det er to episoder, der sendes på tv sammen. Dvd’en udkommer dagen efter. Dvd-versionen vil være længere med mere materiale end tv-versionen.”

Hos YouTube.com kan man i øvrigt se et smugkig samt en kort teaser til den kommende tv-film “Battlestar Galactica: Razor”.

Ronald D. Moore vil samtidig ikke bekræfte, om den lovede spinoff-serie, “Caprica”, er på vej, men fortæller blot, at den stadig udvikles, og at det tager sin tid.

Fremtiden efter sæson fire er dog slet ikke sikker: ”Min fornemmelse siger mig, at dette er slutningen, og at vi sikkert ikke kommer til at lave mere ‘Galactica’ efter sæson fire. Men ingen ved hvad der sker, så vi bliver blot nødt til at vente og se, hvordan det udvikler sig.”

Erfaringerne med at lave “Razor” har dog givet Moore inspiration til, hvad der kunne laves, når hovedseriens historie er færdiggjort: ”Vi kunne lave historier, der går tilbage til seriens tidlige perioder. Eller vi kunne tage tilbage og vise den oprindelige Cylon-krig. Der er masser af muligheder i ‘Galactica’-universet for at fortælle historier.”

Hos iF Magazine kan det komplette interview læses.



Vis kommentarer (17)
Gravatar

#1 Æsop9000 17 år siden

Lyder ret fedt. Specielt den sidste del:

"Vi kunne lave historier, der går tilbage til seriens tidlige perioder. Eller vi kunne tage tilbage og vise den oprindelige Cylon-krig. Der er masser af muligheder i 'Galactica'-universet for at fortælle historier."

Den kunne være fedt at se yngre versioner af Adama og Tigh kæmpe mod de gående brødristere (centurions).


Så en anden ting jeg har tænkt over i løbet af 3. sæson. Alle Cylons har en rød lysstribe i deres visir/rygsøjle. Men tænk lige på det her: i serien Knight Rider, kører Michael Knight rundt i den kunstig intelligente bil KITT (kunstig intelligent som Cylons). Men KITT har også en rød diodelys-stribe på kølerhjelmen (KITT er hermed bevist som værende en Cylon).
Og det bringer mig til slutningen af sæson 3, og hvad der vil ske i sæson 4:
når de når jorden, møder de masser af KITT´s og den femte og sidste cylon: David Hasselhoff

I teorien er der ingen forskel på teori og praksis. I praksis er der
Gravatar

#2 Notional 17 år siden

#1 Nu ved jeg ik om lysstriben også var der i den originale serie, men den er noget ældre end night rider.

Jeg kunne dog også forestille mig jorden beboet af Cylons.
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Gravatar

#3 filmz-frenger 17 år siden

#1

Haha.. :D Fed spoiler.
Gravatar

#4 Outbound Sith 17 år siden

LOL! The Hoff som den sidste cylon!?! Det ville totalt ødelægge serien, men det er i hvert fald et fedt setup til en spoof-film. (Desværre bliver det nok det eneste fede setup i den spoof-film, hvis de sidste af slagsen er standarden...)
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#5 myggen 17 år siden

Det lyder som om der er taget en fornuftig beslutning om at stopper mens legen er god, dvs. med 4. sæson. Og legen er i øvrigt RIGTIG god.

Forresten synes jeg ikke jeg kan lure nogen spoilere i nyheden? Men det er måske bare i det komplette interview?
Kværulant extraordinaire
Gravatar

#6 filmz-Kadann 17 år siden

#2 -

Lysstriben var også tilstede i den gamle serie.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#7 *Iceman 17 år siden

#1

Er det mig som er helt galt på den, men fremgik det ikke rimelige tydeligt i slutningen af s.3, at
Starbuck var den femte cylon


eller er jeg helt galt på den?
"Well, I'm gettin' something really special too. And by special I don't mean special like that Kleinaman boy down the street. More special like...
Gravatar

#8 maniac 17 år siden

#7 det er meget tvetydigt,
Der er også indikationer om at det er Roslyn, der er den femte
Gravatar

#9 The Insider 17 år siden

#8,
Moore har dog sagt i et interview (skal nok lige finde linket, hvis I vil se det) at hverken Roslyn eller Adama på nogen måde bliver den sidste Cylon, da de følte, det ville være påklistret og utroværdigt, også selvom Roslyns drømme godt kunne indikere, at hun er den 5. cylon. Jeg tror også, det er Starbuck. Godt nok havde hun hånden på eject-håndtaget i Maelstrom, men tror næppe hun kunne overleve bare med suit på, også selvom der så var en raider i nærheden. Og som Leoben siger i hendes vision, før hun dør: "It's time for you to become what you really are."
War. War never changes.
Gravatar

#10 Outbound Sith 17 år siden

Jeg har en løs teori, der går på, at de religiøse temaer, som hele tiden har løbet i baggrunden af serien, for alvor kommer op til overfladen i sæson 4, og at det kan være en del af forklaringen på, hvorfor der sker det, der nu sker i slutningen af sæson 3.

Ikke dermed sagt, at den bliver klamt leflende for Bibelbæltet. Både mennesker og cylons har jo deres egne religioner i serien.
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder

Skriv ny kommentar: