WorstPreviews har fået fat i to nye plakater til LucasFilms’ kommende animerede stjernekrigsprojekt “Star Wars: The Clone Wars”, der kan opleves i biograferne til august.
“Star Wars: The Clone Wars” udspiller sig på frontlinjerne i en intergalaktisk strid mellem det gode og onde, hvor man følger de berømte figurer Anakin Skywalker, Obi-Wan Kenobi og Padmé Amidala, der får følgeskab af helt nye helte som Anakins padawan-lærling Ahsoka.
Ondsindede magter – ledet af Palpatine, Grev Dooku og General Grievous – har sat sig for at herske over galaksen, og universets skæbne ligger i hænderne på de modige Jedi-riddere. Deres eventyr fører til actionfyldte kampe og forbavsende afsløringer, der finder sted under de berygtede klonkrige i “Star Wars”-sagaen.
“Star Wars: The Clone Wars” kan opleves i danske biografer 15. august.
#1 Twister 16 år siden
#2 Léon 16 år siden