NewestPosters har fået fat på de første plakater til det kommende drama “Kærlighed i koleraens tid”, der er instrueret af Mike Newell, som sidst lavede det fjerde kapitel i “Harry Potter”-serien, “Harry Potter og flammernes pokal”. “Kærlighed i koleraens tid” er desuden den sjette film i Biografklub Danmarks program.
Filmen, som bygger over Gabriel Garcia Marquez’ roman, handler om den forelskede Florentino, som blev afvist af den smukke Fermina i en ung alder. Nu som voksen mand har han massevis af elskerinder for at hele sit knuste hjerte, men han kan aldrig slippe den smukke Fermina.
I hovedrollerne ses Javier Bardem, John Leguizamo, Liev Schreiber og som den smukke Fermina, Giovanna Mezzogiorno.
“Kærlighed i koleraens tid” får amerikansk premiere 16. november og er sat til at få dansk premiere 25. april, 2008.