Skuespilleren Tobey Maguire, stjernen fra sidste års helt store boxoffice hit, “Spider-Man”, er blevet et tvivlsomt emne til den planlagte fortsættelse.

Han har i den sidste tid døjet med en rygskade, som han har pådraget sig under de hårde fysiske strabadser han var udsat for under indspilningerne af hans seneste to film, “Spider-Man” og “Seabiscuit”. Optagelserne til den kommende fortsættelse pågyndes d. 12. april, og spørgsmålet er nu om Maguire kan nå at blive klar til den dato.

Optagelserne til fortsættelsen var oprindeligt planlagt til at skulle starte i januar, men da Maguire ikke var helt færdig med filmen “Seabiscuit”, valgte filmselskabet Columbia Pictures at udskyde startdatoen til april måned, og da selskabet derved blev endnu mere presset for at nå udgivelsesdatoen d. 7. maj 2004, er det nu meget tvivlsomt at de kan rykke datoen yderligere for at få Maguire klar til filmen.

Er uheldet ude, og Maguire ikke er klar, så bliver han ifølge branchebladet Variety mulighvis erstattet af Jake Gyllenhaal, som i øvrigt er Kirsten Dunsts kæreste i den virkelige verden.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 filmz-Snuggi 21 år siden

Så kan der ligefrem komme ægte kærlighed på lærredet :P
Gravatar

#2 filmz-Elvis King 21 år siden

Hallo, sikke en lille kælling, ham maguire. De fysiske strabadser er alligevel når han har maske på, var der nogen der sagde stuntmand?
Gravatar

#3 filmz-Daniel_Logan 21 år siden

Tobey Maguire er selvfølgelig den der skal spille Spider-Man, men når det er sagt, så er Jake Gyllenhall nu ikke en helt dårlig afløser.
----------
I am like a wild horse, and you can't tame me..

#4 21 år siden

Fuktz: Hvorfor er det en selvfølgelig? Inlighten me...
Gravatar

#5 MikkelHJ 21 år siden

#4 Do you mind if I enlighten you? Det er vel ret åbenlyst, at det kontinuitetsmæssigt set er bedst, at den samme person spiller den samme rolle i den samme filmserie. Der er selvfølgelig gjort undtagelser fra den regel i Batman-filmene, hvor Harvey Dent spilles af to forskellige skuespillere i Batman og Batman Forever og i Bond-filmene, hvor der efterhånden har været fem officielle Bonds.

Men generelt ser er al denne snak om en erstatning for Tobey Maguire omsonst. Det forlyder idag fra IMDB, at han aldrig har haft nogle intentioner om at trække sig fra projektet, ligesom Jake Gyllenhaal aldrig nogensinde er blevet tilbudt rollen. Optagelserne til The Amazing Spider-Man begynder næste måned som planlagt.
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.

#6 21 år siden

MikkelHJ: Når du nu selv trækker Batman-eksemplet op, er det så ikke mere relevant at tage Batman selv op? Batman har været spillet af 3 forskellige skuespillere siden den første film.

Jeg har ikke sat mig ind i den pågældende Spiderman-sag, og jeg aner intet om sandsynligheden for at Tobey dropper fra. Men jeg ved i hvert fald at Batman-skuespilleren har været skiftet ud uden problemer hele 3 gange, og derfor er det ikke en selvfølge.
Gravatar

#7 Skobbolop 21 år siden

hmm..jeg sys nu stadig det er noget andet med spiderman
________________________
"I AM MAKING A BIRDHOUSE!"
Gravatar

#8 MikkelHJ 21 år siden

#6 Touché. Men vi kan vel godt være enige om, at hverken Val Kilmer eller George Clooney gjorde det lige så godt som Michael Keaton. Det, jeg mener, er, at når der er mulighed for at få samme skuespiller i samme rolle i en efterfølger, er det vel det mest optimale. Selvfølgelig kan jeg godt se det fornuftige i argumentet, at det er bedre at lave en fremragende efterfølger, hvor en anden skuespiller spiller den samme rolle, end helt at droppe filmen. Men ingen regel uden undtagelse. Jeg er stadig af den mening, at Splash Too aldrig nogensinde burde have været lavet.
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.

#9 21 år siden

#8: Jeg er rimeligt enig, dog mener jeg både Val Kilmer og George Clooney gjorde fremviste hæderlige præstationer. Michael Keaton fungerede bare bedst i rollen.

Men jeg argumenterede nu ikke for det faktum, at der sagtens kan blive lavet gode sequels med andre skuespillere, men snart blot for at det sagtens kan lade sig gøre, at Tobey dropper ud af Spiderman-projektet.

Personligt ser jeg selvfølgelig også helst den samme skuespiller bliver i rollen hele vejen igennem. Det giver mere troværdighedsfølelse, hvis det ansigt som man følger ikke bliver skiftet ud hele tiden.

Hurra for den næste Spiderman-film!

Skriv ny kommentar: