“Ringenes herre”-skaberen J.R.R. Tolkiens søn, den 83-årige Christopher Tolkien, vil gøre alt, hvad han kan for at sætte en stopper for Peter Jackson og Guillermo del Toros planlagte filmatisering af “Hobbitten”.
Christopher Tolkien mener, at New Line Cinema, der stod bag “Ringenes herre”-trilogien, skylder Tolkien-familien 750 mio. kr. som følge af en aftale fra 1969, hvor J.R.R. Tolkien modvilligt solgte filmrettighederne til sine bøger for at kunne betale af på en skattegæld. Aftalen sikrede også Tolkien 7,5 % af overskuddet fra en filmatisering – som er det, Tolkien Jr. nu går efter.
6. juni er der indkaldt til retsmøde, hvor Christopher Tolkien vil fremlægge sin sag foran en dommer om, at han kan opsige New Lines filmrettigheder til “Hobbitten”, fordi de ikke har levet op til deres del af aftalen.
I tilfælde af at Tolkien ikke får opbakning i sin sag, kan han dog stadig stikke en pind i hjulene på Jackson og del Toros film.
Det er planen, at den første “Hobbitten”-film vil blive baseret på J.R.R. Tolkiens bog af samme navn, men den planlagte anden film vil omhandle de 50 år mellem, at Bilbo vender hjem og begivenhederne i “Ringenes herre”-bøgerne. Denne periode er beskrevet i bogen “Silmarillion”, der blev udgivet i 1974 – fire år efter J.R.R. Tolkiens død – og bygger på en række noter, som forfatteren efterlod. Noterne og bogen blev sat sammen af – Christopher Tolkien.
#1 MOVIE1000 16 år siden
#2 Morpheus 16 år siden
Men hvis det viser sig at være rigtigt de skylder ham pengene, jamen så pung ud New line!
#3 filmz-Kadann 16 år siden
#4 KEiZ 16 år siden
De skal bare betale, men håber selvfølgelig ikke det betyder at det forhindre en filmatisering.
#5 filmz-Don Drift 16 år siden
#6 davenport 16 år siden
#7 filmz-mhyl 16 år siden
#8 filmz-Quak 16 år siden
Skulle Van Gogh's oldebørn også have procenter eller hvordan?
Filmselskabet stod vel næppe med en pistol og gav JRT et tilbud han ikke kunne afslå ?
#9 filmz-Bruce 16 år siden
#10 Stiine 16 år siden
Christopher Tolkien vil jo ikke engang se filmene, og nægter at tro på at bøgerne kan filmatiseres.