Mens der ikke hersker nogen tvivl om Tommy Lee Jones’ evner foran kameraet, så er det ikke mange gange, vi har set den Oscar-vindende skuespiller bag kameraet. Det er faktisk kun Lee Jones’ “The Three Burials of Melquiades Estrada” fra 2005, der er nået det store lærred før. Men nu er den aldrende skuespiller på vej med endnu en film. Det drejer sig om “The Homesman”, som “Men in Black”-skuespilleren både har instrueret, har været med til at skrive og spiller den ene hovedrolle i. Nu har filmen så fået tilknyttet en trailer.

Se også: Filmz’ Blu-ray-anmeldelse af “Men in Black 3″

Filmen handler om en kriminel (Tommy Lee Jones) og en nybygger (Hilary Swank), der skal eskortere tre psykisk ustabile kvinder fra Nebraska til Iowa. En rejse, der byder på masser af problemer undervejs.

Udover Lee Jones og Swank består filmens rolleliste også af prominente navne som Meryl Streep, James Spader, Hailee Steinfeld (“True Grit”), Tim Blake Nelson (“O Brother, Where Art Thou?”) og danske Sonja Richter og David Dencik.

“The Homesman” får dansk biografpremiere den 30. oktober 2014.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 Batsy 10 år siden

Ser lovende ud og sikke et solidt cast.
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Gravatar

#2 Silver666 10 år siden

Syntes også lige jeg spottede Thure Lindhart?
.Vild cast selv om mange af dem nok er meget små roller.
Gravatar

#3 Jarvis 10 år siden

Silver666 (2) skrev:
Syntes også lige jeg spottede Thure Lindhart?
.Vild cast selv om mange af dem nok er meget små roller.


Hvor?
Gravatar

#4 jessup 10 år siden

Tror ikke det er Lindhardt men snarere Jesse Plemons.
This is just until June
Gravatar

#5 Riqon 10 år siden

Den ser interessant ud.

Silver666 (2) skrev:
Syntes også lige jeg spottede Thure Lindhart?


Nej, det var bare en hest.
The only way to beat a troll is to not play their game.

Skriv ny kommentar: