EuropaCorp har netop udsendt en ny featurette til den Cannes-aktuelle “The Homesman”, som Tommy Lee Jones både har instrueret, spiller den ene hovedrolle i og har været med til at skrive. I klippet tager filmens medvirkende, heriblandt Hilary Swank og Tommy Lee Jones, dig med bag optagelserne på den ambitiøse western.

Se også: Tommy Lee Jones og Hilary Swank hjælper sindssyge kvinder i ny western

Filmen handler om en kriminel (Tommy Lee Jones) og en nybygger (Hilary Swank), der skal eskortere tre psykisk ustabile kvinder fra Nebraska til Iowa. En rejse, der byder på masser af problemer undervejs.

Udover Lee Jones og Swank består filmens rolleliste også af prominente navne som Meryl Streep, James Spader, Hailee Steinfeld (“True Grit”), Tim Blake Nelson (“O Brother, Where Art Thou?”) og danske Sonja Richter og David Dencik.

“The Homesman”, der er aktuel i hovedkonkurrencen i Cannes, får dansk biografpremiere den 30. oktober 2014.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: