Da sæson 3 af den populære engelske tv-serie “Torchwood” havde premiere som mini-serien “Children of Earth” tilbage i 2009, regnede de fleste med, at dette var det endegyldige punktum på det alien- og monster-bekæmpende Torchwood-teams lange og opslidende kamp mod alverdens ondskab.
Dels set i lyset af måden handlingen udspillede sig på og dels ud fra kommentarer fra seriens skaber Russell T. Davies om, at serien sluttede præcis, som han havde ønsket det.
Se også: Trailer til tredje sæson af “Doctor Who”-spinoff-serien “Torchwood”.
Men enorme seertal på sæson 3 og utallige opfordringer fra fans om at fortsætte eventyret har efter al sandsynlighed fået Davies og producer Julie Gardner til at ændre mening.
For nu vender både den tidsrejsende Captain Jack Harkness, spillet af den karismatiske John Barrowman, og hans sidekick Gwen Cooper (Eve Myles) tilbage i endnu en omgang muntre og barske løjer med “Torchwood: The New World”, som dermed bliver seriens 4. sæson og indeholder 10 afsnit.
Pga. et nyt samarbejde med den amerikanske tv-station Starz vil den nye sæson foregå i USA frem for i Wales, nærmere bestemt L.A. og Washington, hvor duoen Jack og Gwen vil blive introduceret for et par nye ansigter, heriblandt den lumske CIA-agent Rex Matheson, hvis rolle stadig ikke er castet.
Premieren på sæson 4 er foreløbigt sat til sommeren 2011.
Klik her for at læse Filmz’ dvd-anmeldelse af “Torchwood – Sæson 1″.
#11 Nagash 14 år siden
#12 m 14 år siden
#13 NightHawk 14 år siden
Det må du meget gerne lige forklare nærmere.
Hvad helt præcist mener du der var galt med "Children Of Earth" ? og hvorfor skulle det i øvrigt være et problem, at RTD fortsætter som styrmand på "Torchwood" ?
#14 KokAmok 14 år siden
#15 Taxwars 14 år siden
Og fantastiske ratings ? bob bob. Acceptable for i dag. Men TV er jo langsomt på vej ud.
#16 NightHawk 14 år siden
Jamen mange tak fordi, at du gad at bruge 5 min. på at uddybe hvad du mente med dine kommentarer. Så blev vi da alle sammen SÅ meget klogere. :P
# 15 -
Tjaa, Starz er en kanal sammenlignelig med HBO og Showtime, der begge har været pionere for at promovere serier med homoseksuelt indhold, så der er absolut ingen grund til at tro, at Davies bliver tvunget til at ændre noget som helst i sit koncept eller vdr. Jack Harkness væremåde.
Det sidste du skriver, kan ingen med respekt for sig selv, der rent faktisk har fulgt med i serien eller "Doctor Who" vist ta' seriøst, (jeg tvivler stærkt på, at du har gjort det med så plat en kommentar). Davies historier er skrevet med stor intelligens og stor opfindsomhed og det med følelses-pladder kan jeg så slet ikke nikke genkendende til. Du må ha' set et andet show, end det alle andre har set.
Haha, WTF??? Ja hvis du ligger inde med oplysninger om seertallene på sæson 3, som blot værende, "bob bob", ja så vil jeg da meget gerne se et link, der beviser din påstand.
Er Tv virkelig på vej ud ? Nå der kan man bare se. Og her gik jeg og troede det forholdt sig stik modsat. Tak for oplysningen. :D
#17 m 14 år siden
Ang min aversion mod CoE, det var ikke den Torchwood jeg faldt for, alle de ting i sæson 1 og 2 som gjorde den unik og interesant var væk, jeg satte mig ikke ned for at se et politisk drama, det kan jeg finde andet steds, jeg ville have mere af det især sæson 2 leverede. Nu har jeg ikke set den siden ca 2 uger efter den blev sendt i UK så huskeren er ikke helt med på eksempler, men der var mange homofobiske bemærkninger, hvilket undrer mig meget da både RTD og John Barrowman er homoseksuelle, og så er der iøvrigt kun en tilbage af de 5 oprindelige karakterer som jeg kan lide og interesserer mig for og han er enten en knækket mand eller endnu værre de ignorerer helt alt det han måtte igennem i CoE, de 2 andre jeg kunne lide er døde, så nej tak jeg vil ikke have mere fra RTD
#18 Highland Park 14 år siden
Steven Moffat & Mark Gatiss (Sherlock) interview
&
Sherlock - Series 1 episode guide
Afsnittene bliver instrueret af Paul McGuigan (Gangster No 1) & Euros Lyn (Doctor Who).
Sherlock Holmes bliver spillet af Benedict Cumberbatch, John Watson af Martin Freeman og Inspector Lestrade af Rupert Graves. Første afsnit "A Study in Pink" kan allerede købes på dvd.
#19 NightHawk 14 år siden
Du må undskylde hvis jeg var lidt for provokerende i # 16, men det kan irritere mig grænseløst, når folk ikke gider at ulejlige sig med at forklare, hvad der ligger tl grund for deres meninger/holdninger. Det har du nu gjort og det sætter jeg skam stor pris på, så tak for det. :)
Du stiller faktisk en række ret interessante kritik-punkter, som jeg gerne vil kommentere på og som bestemt er værd at diskutere igennem. Men det bliver nok et længere indlæg, hvis jeg skal rundt om de ting, jeg har i tankerne og jeg er ærlig talt en lille smule træt i hovedet efter at ha' siddet det meste af dagen foran computeren. Satser på at ha' det klar i løbet af i morgen. Og du må meget gerne kommentere på det, hvis du har tid og lyst. :)
#20 NightHawk 14 år siden
Jeg må indrømme, at jeg har temmelig svært ved at følge dig her, selvom det også står klart at RTD ved at lave "Torchwood" som mini-serie med én central historie adskiller sig fra de to foregående sæsoner, og det er måske det du mener med, at serien forvandles til et mere traditionelt politisk drama. Jeg ser det nu mere som en logisk udviking af serien, at den træder helt op på højeste regeringsniveau i sin alien-bekæmpelse og vel at mærke gør det som en naturlig udvikling i forhold til omdrejningspunktet Jack Harkness og hans lange og turbulente rejse fra egocentreret anti-helt til jordens mulige frelser, samt de konsekvenser hans helt unikke overlevelsesevne har ført med sig af traumatiske oplevelser over årene. Her er det jo genialt set af RTD at vende tilbage til udgangspunktet/skabelsen af Harkness ved at bringe 456 tilbage på banen til en sidste og afgørende konfrontation der, trods udfaldet til sidst, i høj grad viser bagsiden af medaljen som superhelt og den risisko alle på teamet har været villige til at ta' undervejs.
Samtidig stilles der så også en række ret interessante filosofiske spørgsmål i løbet af handlingen, som man også har set lignende i de forrige sæsoner mht. om de tab teamet har lidt sideløbende, nu også har været det værd i forhold til det, de har fået ud af det i sidste ende. Og det er det, at RTD i mine øjne er så fremragende til at skabe, nemlig kombinationen af det overnaturlige element med de personlige/menneskelige dilemmaer, der i sidste ende gør karakterene og deres problemer troværdige, vedkommende og nemme at relatere til, og deraf bliver oplevelsen af de forskellige mysterier også så meget mere interessante at følge. Netop det som har været seriens stærkeste kort bliver, som jeg ser det, da i den grad fremhævet i Sæson 3/"Children Of Earth", og derfor er min konklusion så også, når alt kommer til alt, at afstanden i forhold til historieformidlingen og beskrivelsen af karakterene til sæson 1 & 2 er ubetydelig lille, ja nærmest ikke eksisterende.
Nu ved jeg ikke, om du også tænker på de kommentarer Jack Harkness kommer med i forhold til Ianto ang. deres parforhold, men det ser jeg nu blot som et tegn på, at Harkness har svært ved at binde sig til nogen i det hele taget, vel vidende hvilke konsekvenser hans overnaturlige evne på et eller andet tidspunkt vil få for den/dem han elsker. Men det kan også være, at du blot tænker på scenerne med Ianto's søster som sammen med hendes mand på et tidspunkt skal passe på de bortførte børn, og her har du helt ret i, at de to da får fyret en række homofobiske kommentarer af sted. Men selv om det bestemt ikke er noget jeg bryder mig om at høre på, så viser det mig blot, at RTD bevarer realismen i sit syn på verden, hvor der stadigvæk er mange der tænker som søsteren og hendes mand gør, også selv om de ikke vil stå ved det. Det interessante ved at han fremhæver det i den situation de befinder sig i, udstiller jo netop det absurde i at nogle vælger at fokusere på seksualiteten som værende negativt om et andet menneske, og i dette tilfælde endda sat i forhold til to som er i gang med at redde hele verden.
Jeg bryder mig i det hele taget heller ikke om den måde flere fuldstændig absurd, (hvilket man bl.a kan læse på AfterElton i diskutionstråden), har kritiseret RTD på som værende homofobisk, fordi han tillader sig enten at aflive sine karakterer eller fremstiller dem i et negativt lys, som han nu engang mener det passer bedst ind i forhold til historien, hvor han både gør det klart at alle på teamet er i farezonen kval risikoen ved det arbejde de nu engang beskæftiger sig med, og samtidig foretager beslutninger der bestemt ikke skaber den store sympati. På samme måde som hvis man forestillede sig en almindelig politi-serie, hvor man har et team med en hetero og homoseksuel betjent, men hvor sidstnævnte af manuskriptforfatteren skal ha' særbehandling og fremstilles som et udelukkede positivt symbol. Sådan hænger virkeligheden jo ikke sammen og det er RTD udemærket godt klar over, så når han præsenterer sine karakterer og sætter dem i diverse dilemmaer, ja så gør han det med det formål at vise, at alle mennesker ligegyldigt seksualitet er fyldt med de samme fejl, samt positive såvel som negative træk. Jeg bifalder i høj grad den måde, som han skriver og visualisere det hele på, fremfor at Ianto Jones, og Captain Jack Harkness i særdeleshed, havde fremstået som værende über-perfekte og moralprædikene helte som nogle fans åbenbart mener de skal være, men altså ikke er, og derfor anklager RTD for nærmest at være en forræder i forhold til det homoseksuelle miljø.
Desuden skal man altså lige huske på, at Jack Harkness altid har være biseksuel og at ideen med dette netop har været, da han er symbolsk med hele seriens ånd, at understrege at seksualitets-spørgsmålet i RTDs øjne er en flydende størrelse, der så at sige har til formål ikke at gøre det til et spørgsmål som er alfa og omega i et forsøg på at efterleve nogle specifikke krav fra et specifikt miljø. Når det så er sagt, så synes jeg i høj grad derimod, at man bør sætte stor pris på det RTD har skabt med "Torchwood" med henblik på at skabe en ikonisk figur, der både er et forgangs-billede i det homoseksuelle miljø, men så sandelig også er en karakter, der der med sin neutrale seksualitet, formår at bygge bro mellem de forskellige miljøer, hvilket i mine øjne er en mindst ligeså vigtig signalværdi at sende af sted.
Og det er da lige præcis det, som er noget af det mest interessante at være vidne til, nemlig den situation "Torchwood" befinder sig i nu, hvor RTD har sørget for at pille supermanden Jack Harkness fuldstændig fra hinanden og reduceret ham til en mand, der kort og godt har mistet lysten til at leve. Jeg synes det var dybt fascinerende og mesterlig historie-fortælling at følge den deroute, og nu ser jeg så frem til, med ligeså stor begejstring, at følge hvorledes RTD har tænkt sig at bygge ham op igen til det han var tidligere og om det overhovedet kan lade sig gøre, eller om han stadig er for traumatiseret. I artiklen der linkes til står der i øvrigt, at de ting Jack Harkness blev udsat for i "Children Of Earth" vil blive omtalt i den nye sæson, så det er altså ikke noget som RTD har valgt at se bort fra.