Da sæson 3 af den populære engelske tv-serie “Torchwood” havde premiere som mini-serien “Children of Earth” tilbage i 2009, regnede de fleste med, at dette var det endegyldige punktum på det alien- og monster-bekæmpende Torchwood-teams lange og opslidende kamp mod alverdens ondskab.
Dels set i lyset af måden handlingen udspillede sig på og dels ud fra kommentarer fra seriens skaber Russell T. Davies om, at serien sluttede præcis, som han havde ønsket det.
Se også: Trailer til tredje sæson af “Doctor Who”-spinoff-serien “Torchwood”.
Men enorme seertal på sæson 3 og utallige opfordringer fra fans om at fortsætte eventyret har efter al sandsynlighed fået Davies og producer Julie Gardner til at ændre mening.
For nu vender både den tidsrejsende Captain Jack Harkness, spillet af den karismatiske John Barrowman, og hans sidekick Gwen Cooper (Eve Myles) tilbage i endnu en omgang muntre og barske løjer med “Torchwood: The New World”, som dermed bliver seriens 4. sæson og indeholder 10 afsnit.
Pga. et nyt samarbejde med den amerikanske tv-station Starz vil den nye sæson foregå i USA frem for i Wales, nærmere bestemt L.A. og Washington, hvor duoen Jack og Gwen vil blive introduceret for et par nye ansigter, heriblandt den lumske CIA-agent Rex Matheson, hvis rolle stadig ikke er castet.
Premieren på sæson 4 er foreløbigt sat til sommeren 2011.
Klik her for at læse Filmz’ dvd-anmeldelse af “Torchwood – Sæson 1″.
#1 Eat this 14 år siden
#2 midas 14 år siden
Men for sådan en som mig er det en fantastisk nyhed! :)
#3 s_dalsgaard 14 år siden
#4 Nagash 14 år siden
Er så overhovedet ikke enig i at den er i samme stil som Doctor Who. Det eneste de har til fælles, er at Jack Harkness har været med i nogle afsnit af Doctor Who.
Torchwood er i en meget mere seriøs stil, meget i lig med X-files nærmest, bare ikke med samme realisme.
#5 NightHawk 14 år siden
Selvom det også var Russell T. Davies, der var manden bag den nye og i øvrigt meget succesfulde genoplivning af den legendariske Doctor Who serie, i peroden 2005 - 2008 med hhv. Christopher Eccleston og David Tennant ved roret på The Tarnis, ja så er Torchwood, som # 4 også er inde på, en langt mørkere og mere voksen-orienteret serie med en mere deprimerende og seriøs tone bestående af op til flere afsnit, der byder på masser af sex og bloddryppende scenarier og dermed klart adskiller sig fra den mere familie-baserede "Doctor Who", selvom den bestemt også indeholder afsnit af de mere dystre slags.
Men dermed ikke sagt at "Torchwood" er uden humor, glimt i øjet, og selvironisk distance, for det er der skam også blevet plads til undervejs, uden at det dog på nogen måde forstyre den mere overordnede alvorlige tone. Kan kun på det varmeste anbefale dig at tjekke "Torchwood" ud, og hvis du stadig skulle være i tvivl om seriens niveau så læs evt, Johan /The Insiders rigtig gode og velskrevne anmeldelse af sæson 1, der får karakteren ; 5/6.
Mht. de to efterfølgende sæsoner ligger jeg på hhv. 5/6 for sæson 2 og 6/6 for sæson 3.
#6 Nagash 14 år siden
Rigtig god beskrivelse af Torchwood faktisk.
Men du har lidt fejl fat i info om Doctor Who. 5. sæson med en ny 3. Doctor er nemlig lige sluttet for et par måneder siden, og lægger bestemt om til en 6. i 2011. Så historien om den lettere fjollede doktor er slet ikke slut endnu.
#7 NightHawk 14 år siden
Jeg ved godt, at Doctor Who fortsatte efter David Tennant forlod serien med sæson 4. Men grunden til at jeg ikke nævnte sæson 5 i mit indlæg, er fordi Russell T. Davies også stoppede efter sæson 4 som skaber af serien. Han har dermed intet med "Doctor Who" at gøre mere og derfor var det heller ikke relevant at nævne sæson 5 i sammenligningen med Torchwood. :)
Du ka' bl.a. se Davies og Tennant snakke om deres farvel til "Doctor Who" i dette glimrende interview.
Men det er da bestemt fedt, at "Doctor Who" fortsætter, selv om jeg har min store tvivl om det så er på samme geniale niveau, som dengang Russell T. Davies stod for de kreative indslag.
#8 filt 14 år siden
#9 Nagash 14 år siden
Fedt interview, tusind tak for link.
Og ja, det var lige gået forbi mit hoved at serien var overgået til nye hænder. Men som #8 siger, så er serien bestemt ikke blevet dårlig af det.
#10 NightHawk 14 år siden
Ok, ja det var jeg så ikke klar over. At det er Steven Moffat, der har overtaget har bestemt vækket min interesse og når både dig og Naggie21 varmt anbefaler sæson 5, så vil jeg da afgjort gi' den en chance.
# 9 -
You're Welcome. :)
Ja det er et super fedt interview. Man får en rigtig god fornemmelse af hvor godt og sjovt et samarbejde, de to har haft over årene.