Amazon MGM Studios har udgivet den anden trailer for jule-action-filmen ‘Red One’, fra instruktør Jake Kasdan (‘Jumanji’-franchisen), med Dwayne Johnson og Chris Evans i hovedrollerne.
Mens detaljer om plottet hidtil har været hemmelige, vil historien tage udgangspunkt i, at julemanden – kode navn: RED ONE – bliver kidnappet. Derefter må Nordpolens sikkerhedschef (Johnson) slå sig sammen med verdens mest berygtede dusørjæger (Evans) i en verdensomspændende, actionfyldt mission for at redde julen.
Filmen får dansk premiere d.7 november.
Tidligere blev filmen præsenteret som en verdensomspændende, action-adventure-komedie for alle målgrupper, der forestiller sig et helt nyt univers inden for julefilmsgenren. ‘Red One’ er baseret på en original historie af Hiram Garcia, præsident for produktion i Seven Bucks Productions, som Amazon sikrede sig efter en intens budkrig og derefter udviklede.
Manuskriptet blev skrevet af Chris Morgan, en hyppig samarbejdspartner med Seven Bucks, der tidligere har arbejdet på flere film i ‘Fast & Furious’-universet.
Amazon Original-filmen genforener Kasdan, Johnson og Seven Bucks Productions efter deres blockbustersucceser med Sonys ‘Jumanji’-film ‘Welcome to the Jungle’ og ‘The Next Level’, der tilsammen har indtjent 1,7 milliarder dollars globalt.
Lucy Liu, Kiernan Shipka, Bonnie Hunt, Kristofer Hivju, Nick Kroll, Wesley Kimmel og J.K. Simmons medvirker også.
‘Red One’ får dansk premiere d.7 november.