Hos IFC Films kan man se traileren til den franske instruktør Claude Chabrols (“Slagteren”) seneste film, “A Girl Cut in Two”.
Filmen følger den ambitiøse, franske tv-vejrpige Gabrielle Deneige, spillet af Ludivine Sagnier (“Swimming Pool”), der er splittet mellem to meget forskellige mænd: En forfatter, der er væsentligt ældre end hende, og en yngre, men mere ustabil bejler. De to mænd spilles af Francois Berléand (“Koret”) og Benoît Magimel (“Pianisten”).
“A Girl Cut in Two” er skrevet af Chabrol sammen med Cécile Maistre, og filmen vandt sidste år filmkritikernes “Bastone Bianco”-pris på Venedigs filmfestival.