FilmDistrict har udsendt en international trailer til den romantiske komedie “Playing for Keeps”, hvor Gerard Butler skal få et fodboldhold for børn til at score, mens han scorer deres mødre!

Se traileren her.

I “Playing for Keeps” spiller Butler en tidligere professionel fodboldstjerne, der melder sig som træner for sønnens fodboldhold. Han får dog hurtigt sit at se til med alle de smukke mødre omkring ham, samtidig med han har sin attraktive ekskone lurende i kulissen.

Foruden Butler medvirker også Jessica Biel, Catherine Zeta-Jones, Uma Thurman og Dennis Quaid i filmen, der er instrueret af Gabriele Muccino (“Jagten på lykke”).

“Playing for Keeps” går efter sejren i dansk biografer 25. december.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: